Af advokat Betina Kristiansson

I det følgende vil jeg gennemgå reglerne for tidsfristforlængelse og dagbod ved totalentreprise. Det skal dog bemærkes, at reglerne for så vidt angår dagbod i ABT 93 er identiske med reglerne i AB 92, hvorimod reglerne vedrørende tidsfristforlængelse svarer med to forskelle til de tilsvarende bestemmelser i AB 92. Forskellene vil ligeledes blive gennemgået nedenfor.

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse – ABT 93 § 24
Selvom der i en entreprisekontrakt er aftalt et fast tidspunkt for aflevering af arbejdet, kan entreprenøren i en række situationer være fri for ansvar, hvis tidspunktet for aflevering af entreprisen er overskredet. I det følgende gennemgås de situationer, hvor entreprenøren har ret til tidsfrist forlængelse i henhold til ABT 93 § 24:

ABT 93 § 24 lyder som følger:

Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af

  1. ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. §14,
  2. bygherrens forhold,
  3. forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks., krig, udsædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk,
  4. nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn,
  5. offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold, eller,
  6. at nødvendige tilladelser fra myndighederne til byggesagens gennemførelse ikke foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgørende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne, medmindre anden frist er aftalt, jf. § 2, stk. 3, og § 3, stk. 5.

Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.

ABT 93 § 24, stk. 1 nr. 1- Ændringer
For det første kan tidsfristen forlænges, hvis bygherren, efter at entreprisekontrakten er indgået, kræver ændringer i arbejdets art og omfang. Det er dog en forudsætning, at ændringen har tidsmæssige konsekvenser. Det er selvsagt ikke nok, at bygherren eksempelvis kræver en anden farve vinduer. Hvis bygherren derimod kræver at der isættes langt flere vinduer, ville dette kunne berettige til en tidsfristforlængelse.

ABT 93 § 24, stk. 1 nr. 2 – Bygherrens forhold
Den første forskel fremgår af AB 92 § 24, stk. 1 nr. 2, hvor ordene “…eller anden entreprenørs forsinkelse” ikke er overført til ABT 93. Dette skyldes, at der ved totalentreprise ofte kun vil være en entreprenør. Såfremt bygherren undtagelsesvis har kontraheret med andre entreprenører om andre dele af et samlet byggeri, må forsinkelsen fra disse entreprenørers side henregnes under bygherrens forhold.

Entreprenøren kan ved totalentreprise kræve tidsfristforlængelse, hvis forsinkelsen skyldes bygherrens forhold. Eksempelvis vil en forsinket bygherreleverance medføre ret til tidsfristforlængelse, hvis forsinkelsen medfører, at entreprenøren ikke kan aflevere arbejderne i overensstemmelse med den aftalte tidsplan. Entreprenøren vil ligeledes have ret til tidsfristforlængelse, hvis entreprenøren standser arbejdet som følge af bygherrens manglende betaling. Tidsplanen forlænges med den periode, hvori arbejdet med rette var standset.

ABT 93 § 24, stk. 1 nr. 3 – Force majeure
Før end at entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse som følge af force majeure, som eksempelvis brand strejke og hærværk m.v., skal to betingelser være opfyldt. For det første skal forsinkelse være opstået uden entreprenørens skyld. For det andet skal forsinkelse være en følge af forhold som entreprenøren ikke er herre over.

Det er ikke en betingelse for fristforlængelse, at det forsinkede forhold medfører en væsentlig fristoverskridelse. Selv en kortvarig strejke vil give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.

Tyveri fra arbejdspladsen vil det formentlig blive behandlet på samme måde som hærværk således, at dette også giver ret til tidsfristforlængelse.

ABT 93 § 24, stk.1 nr. 3 indeholder ikke nogen direkte hjemmel til tidsfristforlængelse som følge af en underentreprenørs konkurs, men voldgiftsretten har i et konkret tilfælde statueret, at totalentreprenøren havde ret til tidsfristforlængelse som følge af en underentreprenørs konkurs.

Udgangspunktet er imidlertid, at entreprenøren kun i få tilfælde vil blive tilkendt tidsfristforlængelse som følge af en underentreprenørs konkurs. Det må dog bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, henset til at ABT 93 § 24, stk. 1 nr. 3 ikke er udtømmende.

ABT 93 § 24, stk. 1 nr. 4 – Vejrlig
Hvis forsinkelsen skyldes dårligt vejr i et omfang, som er væsentligt større end sædvanligt for den pågældende årstid, vil entreprenøren også have ret til tidsfristforlængelse. Normalt vil der være taget højde for sædvanligt forekommende vejrligshindringer i tidsplanen. Tidsplanens bestemmelser om vejrligsdage er således et parameter for, hvor parterne har ment, at grænsen mellem sædvanligt og usædvanligst vejrlig ligger. Vejrligsdage giver således ikke entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, i det omfang de er omfattet af tidsplanen.

ABT 93 § 24, stk. 1 nr. 5 – Offentlige påbud eller forbud
Offentlige påbud eller forbud, vil ligeledes kunne berettige entreprenøren til tidsfristforlængelse. Som eksempler på offentlige påbud eller forbud kan nævnes fund af fortidsminder og myndighedskrav som følge af forurening. Omvendt kan reglen i nr. 5 ikke påberåbes af en entreprenør, hvis forholdene skyldes entreprenørens egne forhold.

Har entreprenøren overtrådt arbejdsmiljøreglerne, kan entreprenøren følgelig ikke kræve de aftalte tidsfrister forlænget overfor bygherren.

ABT 93 § 24, stk. 1 nr. 6 – Myndighedsgodkendelse
Den anden forskel i forhold til AB 92 består i tilføjelsen som er angivet i ABT 93 § 24, stk. 1 nr. 6, der lyder således:
“at nødvendige tilladelser fra myndighederne til byggesagens gennemførelse ikke foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgørende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne, med mindre anden frist er aftalt, jf. § 2, stk. 3. og § 3, stk. 5.”

Det er ikke nærmere præciseret, hvad der menes med “nødvendige tilladelser”. Hvis totalentreprenøren har taget fejl med hensyn til, hvilke tilladelser der var nødvendige og derfor har undladt at ansøge om myndighedsgodkendelse, kan totalentreprenøren ikke kræve tidsfristforlængelse, såfremt han burde have vidst bedre.

I afgørelsen KFE 94.45 VBA påberåbte en totalentreprenør sig tidsfristforlængelse som følge af uforudsete myndighedskrav. Voldgiftsretten fandt imidlertid ikke, at totalentreprenøren havde søgt oplysninger om, i hvilket omfang der blev krævet godkendelse, hvorfor de pågældende myndighedskrav ikke var uforudseelige. Totalentreprenøren fik derfor ikke ret til tidsfristforlængelse.

Totalentreprenøren vil være berettiget til tidsfristforlængelse, såfremt nødvendige tilladelser ikke foreligger senest 30 dage efter, at totalentreprenøren har tilvejebragt et fyldestgørende projektmateriale. Dog kan der være aftalt en kortere eller længere frist for myndighedsbehandlingen mellem bygherren og totalentreprenøren.

Bestemmelsen er tilføjet i ABT 93 fordi, det som udgangspunkt er totalentreprenørens pligt at sørge for, at myndighedstilladelser foreligger så tidligt, at byggeriets tidsplan kan overholdes. Da sagsbehandlingstiden hos myndighederne ofte varierer meget, er det ikke rimeligt at lade totalentreprenøren bære risikoen for sagsbehandlingstider der ligger ud over det sædvanlige. I sådanne tilfælde vil totalentreprenøren have ret til tidsfristforlængelse.

Andre tilfælde end nævnt i ABT 93 § 24, stk. 1
ABT 93 § 24, stk. 1 er ikke udtømmende, hvorfor andre forhold end de ovenfor nævnte kan begrunde tidsfristforlængelse. Der er imidlertid tale om en afvejning af, hvilke forhold der har forårsaget forsinkelsen. Med andre ord en konkret vurdering.

Entreprenørens pligt til at begrænse forsinkelsen – ABT 93 § 24, stk. 2 og 3
I alle sager om entreprenørens ret til fristforlængelse skal entreprenøren forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen. Entreprenøren er dog alene forpligtet til at foretage de dispositioner, som med rimelighed kræves af ham, hvilket betyder, at kravene til entreprenørens udfoldelser for at begrænse entreprisens forsinkelse må vurderes særskilt fra sag til sag.

Herudover skal entreprenøren være klar over, at det er ham der bærer bevisbyrden for, at han har ret til tidsfristforlængelse som følge af et eller flere, at de ovennævnte forhold, ligesom entreprenøren er forpligtet til skriftligt og hurtigst muligt at underrette bygherren om, at der kan gøres krav på tidsfristforlængelse. Hvis eksempelvis entreprenøren anser sig for berettiget til fristforlængelse på grund af usædvanligt verlig, skal entreprenøren skaffe dokumentation for, at det dårlige vejr er usædvanligt for årstiden. I praksis løses dette ved, at anvende statistikker fra DMI.

Hvis entreprenøren mener sig berettiget til tidsfristforlængelse ved forsinkelse, skal entreprenøren dokumentere årsagen til forsinkelsen, således at entreprenøren kan løfte bevisbyrden, hvis bygherren ikke er enig i, at tidsfristforlængelsen er berettiget.

Hvor længe har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse?
Ved opgørelsen af hvor længe entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, er udgangspunktet, at entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse svarende til det antal dage, som den forsinkelsesudløsende begivenhed varer, med mindre vægtige grunde taler for det modsatte resultat

Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse – ABT 93 § 25
Hvis entreprenøren er forsinket og forsinkelsen ikke giver ret til tidsfristforlængelse, er forsinkelsen ansvarspådragende for entreprenøren.

Bygherren kan som følge af forsinkelsen holde entreprenøren ansvarlig herfor, enten i form af dagbod eller i form af et erstatningskrav efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Dagbod
Anvendelse af dagbøder kræver, at bygherre og entreprenør har indgået en særskilt aftalte herom, jf. ABT 93 § 25. Selvom dagbøder ofte anvendes i byggesektoren, kan bygherren ikke påberåbe sig dagbod uden en forudgående aftale om fastsættelse af dagbod.

Den væsentligste fordel ved at aftale dagbod er, at bygherren ikke behøver at dokumentere sit tab, som ved krav om erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Bygherre skal blot dokumentere, at der foreligger forsinkelse fra entreprenørens side samt, at der er indgået en bindende tidsplan. Krav om dagbod skal fremsættes, selvom forsinkelsen er uvæsentlig.

Selve størrelsen af dagbog skal være fastsat i kontrakten. Størrelsen af dagboden vil normalt være fastsat enten som et bestemt beløb eller som en brøkdel af entreprisesummen. Der gælder dog intet maksimum. Antallet af dagbøder beregnes på grundlag af det antalarbejdsdage som tidsplanen overskrides med, dog med fradrag af en eventuel tidsfristforlængelse.

Voldgiftsretten vil dog som regel udøve et vist skøn over dagbodskravets størrelse, og i vurderingen vil bl.a. indgå forhold, som hvor snæver tidsplanen har været.

De almindelige erstatningsretlige regler
Hvis ikke en totalentreprisekontrakt indeholder nogen bestemmelse om dagbodklausul, kan bygherren kræve erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler, jf. ABT § 25, stk. 3.

Bygherren har ret til erstatning uanset om der er truffet særskilt aftale herom. Betingelsen er alene, at entreprenøren ikke har ret til tidsfristforlængelse, og bygherren kan påvise, at denne har lidt et tab.

Udgangspunktet er, at såfremt entreprenøren er forsinket uden en ret til tidsfristforlængelse, skal entreprenøren stille bygherren som om kontraktbruddet ikke havde fundet sted (positiv opfyldelsesinteresse), og dermed dække de tab som bygherren måtte lide som følge af forsinkelsen.

De tab som bygeherren ofte lider, er eksempelvis huslejetab, rente og kurstab, fordyrelser af byggeriet f.eks. som følge af pris og lønstigninger, m.v.

Bygherrens reklamationspligt
Hvis bygherren vil gøre krav om dagbod gældende, skal bygherren reklamere snarest muligt efter forsinkelsens indtræden, idet bygherren ellers kan risikere at miste sit dagbod- eller erstatningskrav.

Det fremgår ikke af ABT 93 hvilke krav der stilles til reklamationen når det gælder dagbod. I afgørelsen T:BB 2000.255 VBA blev der krævet en specifik reklamation (påberåbelse af dagbodkrav), og ikke blot neutral reklamation (meddelelse om forsinkelse). Det vil sige, at det er en betingelse for at få krav på dagbod, at bygherren på det tidspunkt, hvor bygherren mener, at den dagbodsudløsende forsinkelse indtræder, gør entreprenøren opmærksom på, at dagbod vil blive krævet i anledning af den forsinkede aflevering.

Spørgsmål til tidsfristforlængelse, dagbod eller erstatning kan rettes til advokat Betina Kristiansson på 88168404 eller bk@mowe.dk.