Til vores kontor i København søger vi en entrepriseadvokat, der har en oprigtig interesse for byggeri, og har lyst til at bruge sine juridiske kompetencer på at gøre en mærkbar forskel for byggebranchen.

Entrepriseadvokat

Vi søger en entrepriseadvokat med passion for byggeri. Du vil som entrepriseadvokat hos Molt Wengel arbejde med hele byggeprocessen. Du vil bistå kunden i forbindelse med udbud af byggeriet, udarbejdelse af kontrakter, håndtering af praktiske og juridiske udfordringer under udførelsen samt følge byggeriet til ende.
Du vil få rig mulighed for at blive udfordret fagligt, samtidig med at vi lægger vægt på at sparre med hinanden inden for vores kompetenceområder.
Dit arbejde hos os vil tage naturligt udgangspunkt dér, hvor mødet mellem paragraffer og passion for byggeri smeltes sammen til værdifuld rådgivning for vores kunder.

Din profil
Du har kendskab til entrepriseret og praktisk erfaring med udarbejdelse og håndtering af kontrakter. Du har lyst til at udvikle dig som specialist på et advokatkontor med høj faglighed og med et stort fokus på den aktive og værdiskabende rådgivning. Du bidrager til den behagelige arbejdsmiljø-, og vil være med til at gøre en mærkbar forskel for byggebranchen.

Molt Wengel
Vi er specialister inden for byggeri, og rådgiver inden for alle aspekter af entrepriseretten. Vi er en organisation med høj faglighed, der vægter selvstændighed, ærlighed og god kollegakarma højt.
Som advokat hos Molt Wengel får du, ved daglig sparring med andre jurister og advokater, mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt.
Du vil få 30 dygtige kollegaer, og blive en del af en ung og uformel organisation, hvor team-ånden er gennemgående, uanset om vi rådgiver vores kunder eller afholder diverse sociale arrangementer.

Hvad kan du forvente hos Molt Wengel?

  • at blive endnu bedre fagligt,
  • at få interessante og udfordrende arbejdsopgaver,
  • at få gode og fleksible ansættelsesvilkår,
  • at få branchens bedste kollegaer.

Spørgsmål til stillingen
Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte advokat Niklas Stentoft Klug på tlf.: 5339 1049.

Din ansøgning
Send din ansøgning på e-mail til job@mowe.dk.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende tager kontakt til relevante kandidater med henblik på ansættelsessamtaler og testforløb.

Tiltrædelse og ansættelsesvilkår
Efter aftale.