Niklas er specialist i entrepriseret, og har været med til at eksekvere organisationsformen Integreret Byggeri.

Niklas er specialist i entrepriseret med særligt fokus på claim management og de udfordringer, der kan opstå, hvis byggeriets praktiske og tekniske udvikling ikke håndteres i parternes samarbejde og aftaler. Niklas har særligt fokus på ansvarsfordelingen ved anvendelse af nyere entrepriseformer såsom systemleverancer, entreprenørens/leverandørens detailprojektering og funktionsudbud.

Niklas fører større rets- og voldgiftssager, og har i sin rådgivning stor fokus på ærlighed, samarbejde og fremdrift.

I samarbejde med Anders Vestergaard Buch og Christian Molt Wengel har Niklas  rullet organisationsformen Integreret Byggeri ud i byggebranchen.

Derudover er Niklas forfatter til artiklen Ensidigt indhentet erklæring underskrevet og modtaget efter sagsanlæg tillades fremlagt i retssag trykt i Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 3/2016.