Aarhus
29. Oktober
9.00 - 15.30

Forhandlingsrum i dialog- og forhandlingsbaserede udbud gn. IKA

Forhandlingsrum i dialog- og forhandlingsbaserede udbud gn. IKA
Dialog- og forhandlingsbaserede udbud kan i mange tilfælde være nyttige fremgangsmåder til at sikre, at ordregiver opnår de bedst mulige tilbud og mest optimale løsninger, da mulighederne for interaktion med tilbudsgiverne er større end ved de øvrige udbudsformer. I praksis kan det dog være komplekst at vurdere, hvornår en forhandling eller dialog holder sig inden for udbudsrettens rammer. Hvis ordregiver i en sådan situation er for tilbageholdende, medfører det risiko for, at potentialet i forhandlingsrummet ikke udnyttes til fulde.
Forhandlingsrum i dialog- og forhandlingsbaserede udbud gn. IKA

Kursets formål er at give en praktisk og operationel forståelse af det forhandlingsrum, der er centralt i de dialog- og forhandlingsbaserede udbudsformer, og hvordan dette bedst muligt udnyttes til at optimere de indkomne tilbud til gavn for både ordregiver og tilbudsgiver.

På kurset vil vi bl.a. komme omkring følgende:

  • Hvilke udbudsprocedurer giver det bedste rum for forhandling, og hvornår kan de mest oplagt anvendes?
  • Hvornår overskrider en dialog eller forhandling udbudsreglernes grænse?
  • Hvordan kan den anvendte kravmetodik og evalueringsmodel være med til at skabe de bedst mulige rammer for forhandlingen eller dialogen?
  • Hvordan tilrettelægges det gode og fleksible dialog- eller forhandlingsforløb?

Som deltager får du:

✓ Forståelse for udbudsreglernes muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe det bedst mulige forhandlingsrum undervejs i en udbudsproces

✓ Praktiske værktøjer til at skabe fleksibilitet i dialog- og forhandlingsbaserede udbud

✓ Forståelse for kravmetodikkens og evalueringsmodellens indvirkning på dialog og forhandling

✓ Kendskab til gældende praksis, herunder fra Klagenævnet for Udbud, i relation til forhandlingsrummet

 

Tilmelding foregår via IKA hjemmeside: IKA Forhandlingsrum i dialog- og forhandlingsbaserede udbud | IKA Dagskursus 

Få nyt fra

Tilmeld nyhedsbrev med faglig viden og erfaringer fra integreret byggeri. Vælg selv hvilke temaer du ønsker at modtage viden og information om.