Budgetoverskridelser, mangler og forsinkelser er ofte mere reglen end undtagelsen på større bygge- og anlægsprojekter. Men hvorfor fortsætter projekter med at blive dyrere og mere forsinkede end budgetteret? Dét og langt mere får du svar på ved denne briefing.
Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 større byggeprojekter enten overskrider den forventede pris eller tid. Dette gælder for både offentlige og private projekter – og for hvor end i verden projektet bliver udført. Professor Bent Flyvbjerg definerer dette som ”The Iron Law of Megaprojects”.
Med udgangspunkt i den nyeste forskning og vores omfattende viden og erfaring inden for risikostyring og entrepriseret giver vi ved denne briefing konkrete indsigter i, hvorfor overskridelser af tid og budget sker; og hvordan du bedst kan integrere denne viden i dine projekter for at styre risici bedst muligt.
Advokat Christian Molt Wengel giver dig et indblik i årsager og løsninger til forebyggelse af fordyrelser og forsinkelser, og du får et overblik over entrepriseformernes styrker og svagheder. Desuden viser han, hvordan en ny samarbejdsstruktur med tidlig kompetence-involvering kan gøre håndtering af grænseflader i entreprise- og leverandøraftaler langt bedre i din udbudsstrategi. Med dig får du også konkrete eksempler på, hvordan risici mitigeres i danske og internationale entreprisekontrakter.
HELT KONKRET KAN DU TAGE MED DIG:
- En forståelse for, hvorfor forsinkelser og budgetoverskridelser opstår, selvom du eller andre har forsøgt at budgettere og planlægge bedst muligt
- Indsigt i, hvordan du forbedrer din risikovurdering af projekterne og inddrager kompleksitet og grænseflader TIDLIGT i dit byggeri
- Et overblik over de relevante typer af kontrakter og – lige så vigtigt – en forståelse af, hvordan det rigtige valg af kontrakter er direkte koblet til succesen af dine projekter
- En forståelse af de mest kritiske elementer, der er nødvendige i dine kontrakter, og hvordan tilføjelsen af disse fra begyndelsen vil forhindre budgetoverskridelser og forsinkelser
- Aktuelle praktiske håndgreb til at styre igennem geopolitiske risici, prisstigninger, leveranceudfordringer og afmatning.
DET PRAKTISKE
Briefingen finder sted den 31. januar 2024
Tidsrummet er fra kl. 10:00 til kl. 13.00
Kaffe og morgenbrød er klar fra kl. 9:30
Vi mødes i vores smukke lokaler på Kannikegade 16, 1. sal, 8000 Aarhus C
Læs mere om transport til kontoret
Briefingen afrundes med networking og let frokost kl. ca. 12.45.
Her er det er muligt at stille spørgsmål til netop din situation
Der vil være forplejning under arrangementet