I går den 11. marts 2020 holdt statsminister Mette Frederiksen pressemøde, hvor regeringen præsenterede en række nye tiltag mod coronavirus (COVID-19), hvor alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem. Alle indendørs kulturinstitutioner, skoler, fritidstilbud m.v. lukker. Tiltagene er foreløbige i to uger.

Coronavirus

Det private arbejdsmarked er ikke omfattet af hjemsendelsen og lukning, men regeringen opfordrer alle private arbejdsgivere til at flest muligt arbejder hjemmefra.

Det forventes, at Folketinget vedtager en ændring af epidemiloven i dag den 12. marts 2020, hvor det bliver muligt at indføre forbud og påbud over for enkeltpersoner og mod offentlige arrangementer m.v.

Det siger sig selv, at det er en alvorlig situation for Danmark, herunder for bygge- og anlægsbranchen. Derfor vil vi gerne bidrage med oplysninger om, hvordan situationerne rent entrepriseretligt skal håndteres i henhold til AB 92 og AB 18.

Sådan som situationen er nu, så kan bygge- og anlægsarbejder udføres, hvorfor der som udgangspunkt ikke er krav på tidsfristforlængelse eller erstatning. Situationen kan meget hurtigt ændres, og der vil være konkrete situationer, som forhindrer arbejderne i at blive udført.

Hvis der opstår forhold, som forhindrer eller forsinker arbejdernes udførelse, vil det være relevant at sondre imellem om entreprenøren/bygherren på den ene side har ret til tidsfristforlængelse, og på den anden side hvem der skal betale for, at bygge- og anlægsarbejderne bliver forsinket. Reglerne er nemlig forskellige alt efter, hvad der er årsagen til forsinkelsen.

Reglerne i AB 92 og AB 18 om tidsfristforlængelse

I forhold til, om entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, reguleres spørgsmålet af AB 92 § 24, stk. 1 og AB 18 § 39, stk. 1. Reglerne er stort set identiske i AB 92 og AB 18, og forskellene vil ikke blive gennemgået her.

I henhold til AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3/ AB 18 § 39, stk. 1, litra c, så har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, såfremt arbejderne forsinkes som følge af force majeure under forudsætning af at entreprenøren, ikke er herre herover. Det vil sige, at forsinkelsen skal være opstået uden entreprenørens skyld, og som følge af forhold som entreprenøren ikke er herre over.

I henhold til AB 92 § 24, stk. 1, nr. 5/AB 18 § 39, stk. 1, litra e, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse som følge af offentlige påbud eller forbud, der ikke skyldes entreprenørens forhold.

Har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er entreprenøren ikke i ansvarspådragende forsinkelse for den periode, hvor entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. Det skal igen fremhæves, at selvom entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, så har entreprenøren ikke nødvendigvis krav på betaling for den forlængede byggeperiode (byggeplads m.v.).

Reglerne i AB 92 og AB 18 om betaling for forlænget byggetid

Før man kan konkludere, om entreprenøren har ret til betaling for den forlængede byggetid, skal man finde årsagen til, at byggetiden er blevet forlænget. En længere gennemgang af reglerne omkring betaling for forlænget byggetid er ikke relevant her, men det skal blot fremhæves, at hvis årsagen til den forlængede byggetid er force majeure, så har entreprenøren ikke krav på nogen betaling for den forlængede byggetid, jf. AB 92 § 27, stk. 3, og AB 18 § 43, stk. 3, litra a.

Hvis årsagen til forsinkelsen kan henføres til et påbud (AB 92 § 24, stk. 1, nr. 5/AB 18 § 39, stk. 1, litra e), så har entreprenøren krav på betaling, jf. AB 92 § 27, stk. 2/ AB 18 § 43, stk. 2, litra d.

Den betaling, som entreprenøren har krav på, hvis der er udstedt et påbud, er efter både AB 92 og AB 18 et beløb, der svarer til erstatning for det tab, entreprenøren lider, bortset fra den fortjeneste entreprenøren mister ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden, og andre lignende videregående tab.

Der er med andre ord meget forskel på, om årsagen skyldes force majeure eller et påbud.

Er corona force majeure?

Som udgangspunkt er det ikke force majeure, at der florerer en virus. Imidlertid har corona virus’en spredt sig så meget, at der næppe er tvivl om, at der er tale om en force majeure situation.

Selv om vi således lige nu befinder os i en situation, der udgør force majeure, er det ikke det samme, som at entreprenøren har krav på tidsfristforlængelse. Det kræver nemlig, at force majeure rent faktisk fører til en forsinkelse, fx fordi materialer ikke kan leveres fra Italien eller Kina.

Hvis entreprenøren selv vælger at holde sit mandskab fra at arbejde, er der imidlertid næppe tale om force majeure. Det gælder også, selv om regeringen har opfordret alle til at arbejde hjemmefra, så vidt det er muligt. Det betyder, at det efter reglerne er en ansvarspådragende forsinkelse, hvis entreprenøren sender sine folk hjem, selv om de ikke er omfattet af en karantæne.

Er der udstedt påbud?

Det forventes, at myndighedernes mulighed for at udstede påbud i forbindelse med konstatering af corona virus tilfælde, udvides betydeligt.

Hvis myndighederne har udstedt et konkret påbud mod at arbejde på byggepladsen, så har entreprenøren krav på tidsfristforlængelse efter AB 92 § 24, stk. 1, nr. 5, og AB 18 § 39, stk. 1, litra e. Det samme vil være tilfældet, hvis myndighederne har udstedt så mange påbud over for entreprenørens mandskab på den konkrete byggeplads, at det ikke giver mening at fortsætte arbejderne.

Ud over, at entreprenøren har krav på tidsfristforlængelse, så har entreprenøren også krav på betaling for den forlængede byggetid, dog uden at få erstattet sin mistede fortjeneste i perioden.

Andre forhold som kan have betydning

Vi har kort gennemgået reglerne omkring tidsfristforlængelse og betaling for den forlængede byggetid. Men der kan være andre forhold, som kan have betydning for din sag, og vi vil opfordre til, at du kontakter os for en vurdering af den konkrete sag.

Vi vil dog gerne komme med et par generelle råd.

Hvad skal du gøre som bygherre?

Vores anbefaling er, at du straks får sikret din byggeplads, hvis arbejderne standser. Alle byggematerialer, som er på byggepladsen, tilhører bygherren efter AB 92 § 10, stk. 3 og AB 18 § 12, stk. 4. Det er ikke altid, at byggematerialerne er der efter en kritisk situation, som fx en entreprenørs eller underentreprenørs konkurs, eller dennes underentreprenørs konkurs. De kan være bortkommet eller stjålet.

Først og fremmest anbefaler vi imidlertid, at bygherrer og entreprenører hurtigst muligt taler med hinanden om, hvordan I håndterer situationen. Det er vigtigt for alle, herunder dit projekt, at parterne i fællesskab lykkedes med at komme igennem den vanskelige periode. Det er stensikkert, at det ikke nytter meget at have retten på sin side i disse situationer: Entreprenøren vil have svært ved at bevise sit tab i anledning af en forsinkelse, og bygherren vil typisk blive påført større omkostninger, end en dagbod kan dække.

Endelig vil det være en fordel for alle, hvis I sørger for løbende at blive enige om arbejdernes stade. Det kan spare alle for mange diskussioner, hvis der senere opstår uenighed, selv om I har en god dialog med jeres samarbejdspartnere lige nu.

Vi har også skrevet dette nyhedsbrev om 5 gode råd til at få jeres byggeri igennem coronakrisen

Hvis du har spørgsmål til håndteringen af coronavirus, eller spørgsmål til en konkret problemstilling, er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os på info@mowe.dk eller på +45 7022 4999

Af advokat Christian Molt Wengel