Indledning

Såfremt en entreprenør konstaterer, at hans tilbud er fejlbehæftet efter dette er accepteret af bygherre, er spørgsmålet om entreprenøren er bundet af sit tilbud eller om entreprenøren kan kræve sit tilbud korrigeret.

I henhold til de almindelige aftaleretlige principper, vil en tilbudsgiver som udgangspunkt være bundet af det afgivne tilbud. Imidlertid fremgår det af aftalelovens § 32, stk. 1, at en tilbudsgiver ikke er bundet af sit tilbud, hvis tilbudet på grund af fejlskrift eller lignende har fået et andet indhold end tilsigtet og såfremt modtageren af tilbudet var i ond tro om fejlen.

Såfremt en entreprenør har afgivet et fejlbehæftet tilbud og entreprenøren påberåber sig aftalelovens § 32, stk. 1, består vanskeligheden ofte i fastslå, hvorvidt bygherren har været i ond tro – altså om bygherren indså eller burde have indset, at der var fejl i tilbudet.

Vurderingen af hvorvidt der foreligger ond tro, vil kunne afhænge af nogle generelle forhold, eksempelvis om opgaven vedrører enten en standardydelse hvor bygherren ofte har en idé om prisniveauet eller om der er tale om en ydelse, som indeholder et stort element af innovation eller kompleksitet, hvor bygherren ofte ikke har samme kendskab til prisniveauet for de pågældende arbejder.

Det er almindeligt antaget, at forskelle i prisen mellem det laveste og det næstlaveste tilbud er en faktor, som kan føre til, at bygherren anses for at være i ond tro.  Hvor stor forskellen skal være før den onde tro indtræder, siger praksis ikke noget generelt om. Det vil således afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

I afgørelsen KFE 2000.34 VBA var der ikke grundlag for at frigøre en entreprenør fra dennes tilbud grundet regnefejl, trods forskel på 38,6 procent i forhold til  næstlaveste tilbud. Entreprenøren havde på en entreprise vedrørende udvidelse og ombygning af et svømmeanlæg afgivet et licitationstilbud på 6,7 mio. kr. De øvrige 5 tilbudsgivere havde afgivet tilbud i intervallet 9,3 – 9,9 millioner kroner. Entreprenøren krævede sig frigjort fra tilbuddet under henvisning til åbenlyse regnefejl i henhold til aftalelovens § 32, stk. 1.

Voldgiftsretten fandt det tilstrækkelig sandsynliggjort, at entreprenørens tilbud på grund af fejl i forbindelse med beregningerne var blevet lavere, end det skulle have været. Imidlertid fastslog voldgiftsretten, at på trods af, at entreprenørens tilbud afveg så markant fra de øvrige tilbud, som tilfældet var, fandtes det ikke i sig selv at give grundlag for at statuere, at bygherren eller bygherrens repræsentanter burde have indset, at entreprenørens tilbud ved en fejltagelse havde fået et andet indhold end tilsigtet. Entreprenøren havde således ikke dokumenteret ond tro hos bygherren og var derfor bundet af sit tilbud.

Anderledes ses det i afgørelsen TBB 2000.60 H. Sagen drejede sig om et boligselskab der udbød opførelsen af 48 plejehjemslignende boliger i offentlig licitation. En entrepre-nør afgav tilbud på smedeentreprisen. Tilbudssummen var 1,3 millioner kroner der viste sig at være det laveste tilbud. Næstlavest bydende på licitationen havde afgivet tilbud på cirka 1,8 millioner kroner. Efter licitationen konstaterede entreprenøren at hans tilbud var behæftet med fejl. Bygherren fastholdt imidlertid, at entreprenøren var bundet af sit tilbud. Højesteret begrundede afgørelsen med, at bygherren grundet forskellen mellem entreprenørens tilbud og det næstlaveste tilbud burde have indset, at tilbudet var fejlbehæftet. Endvidere burde bygherrens rådgiver have gennemlæst hele tilbudet, der var særdeles overskueligt. Såfremt bygherrens rådgiver havde gennemlæst hele tilbuddet, ville denne have bemærket, at den afgørende tilbudssum på tilbudsblankettens side 1 svarede til særpriserne på blankettens side 2 med tillæg af moms. Grundet disse omstændigheder fandt Højesteret at bygherren eller dennes repræsentant burde have indset, at entreprenøren havde begået en fejl ved udfyldelse af tilbudsblanketten. Entreprenøren var således ikke bundet af sit tilbud.

Et andet og mere subjektivt forhold der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om bygherren er i ond tro, kan være, at bygherre har erfaring med, at en eller flere tilbuds-givere normalt ligger i et bestemt prisleje. Endvidere kan det ved vurdering af, om der foreligger ond tro, spille en rolle om bygherren er repræsenteret ved en teknisk rådgiver, idet rådgiverens sagkundskab kan få betydning for vurderingen af, hvorvidt bygherren vidste eller burde vide at der var en fejl i tilbuddet.

Entreprenøren bør ved afgivelse af sit tilbud være omhyggelig, således at han undgår fejl. Entreprenøren er som udgangspunkt bundet af det tilbud han har afgivet, og har derfor ikke har krav på at rette eventuelle fejl i tilbuddet efterfølgende, med mindre han kan dokumentere at bygherre var i ond tro. Vurderingen af hvornår bygherre er i ond tro, vil således afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Spørgsmål vedrørende ovennævnte kan rettes til advokat og partner Betina Kristiansson. Betina kan træffes på mail bk@mowe.dk eller på telefonnummer 6043 1404.