Når det under udførelsen eller efter afleveringen af et byggeri viser sig, at et anvendt produkt er uegnet og tilmed medfører skade på andre bygningsdele, bliver det relevant at vurdere, om der er tale om en mangel, og hvem der i så fald bærer ansvaret for den pågældende mangel.
Når der er tale om en situation, hvor et bestemt produkt, der er anvendt gennem flere år, efterfølgende har vist sig at være uegnet til anvendelse, er det indledningsvist vigtigt at påpege, at en konstatering af ansvar beror på flere faktorer, herunder tidspunktet for projektering og udførelse, samt hvilken part har valgt produktet.
Nedenfor følger en kort vurdering af forholdet mellem bygherre og (hoved)entreprenør.
Er det en mangel
Det følger af AB 92 § 30, stk. 2, at materialer der ikke er som aftalt eller ikke er af ”sædvanlig god kvalitet” betragtes som mangelfulde. Det er bygherrens byrde at bevise, at vindspærrepladerne ikke er som aftalt eller ikke er af sædvanlig god kvalitet.
Henset til at de fugtsugende vindspærreplader bl.a. skal fungere som en del af klima-skærmen, er det næppe i overensstemmelse med sædvanlig god kvalitet, når fugten opsuges og spredes til omkringliggende bygningsdele – evt. med skade til følge.
Når bygherren har bevist, at vindspærrepladerne er mangelfulde materiale, er det op til entreprenøren at bevise, at der i det konkrete tilfælde ikke er tale om en mangel, som entreprenøren er ansvarlig for. Det kan bl.a. ske med henvisning til, at det konkrete materiale var udvalgt og angivet af bygherren eller dennes tekniske rådgiver.
Entreprenøren kan som et andet argument gøre gældende, at anvendelse af vindspærrepladerne på tidspunktet for udførelsen var i overensstemmelse med byggetidens viden. Entreprenøren påberåber sig herved, at der er tale om en udviklingsskade.
Udviklingsskader behandles ikke som en mangel i AB 92, og praksis fra voldgiftsretten er yderst sparsom.
Hvem bærer ansvaret?
Såfremt entreprenøren gør gældende, at der er tale om en udviklingsskade, påhviler det som anført entreprenøren at bevise, at det på tidspunktet for udførelsen var i overensstemmelse med byggetidens viden at anvende vindspærreplader indeholdende magnesiumklorid eller magnesiumoxid. Lykkes entreprenøren med at bevise dét, vil udfaldet som udgangspunkt være, at udviklingsskaden er bygherrens risiko.
Hvorvidt der i de konkrete byggesager er tale om en udviklingsskade afhænger særligt af tidspunktet for udførelsen. Det skyldes, at jo længere tid anvendelsen af vindspærrepladerne har været anerkendt i byggebranchen, desto mere taler for, at entreprenøren ikke har begået en fejl ved brugen af pladerne.
Det er derfor ikke muligt at konkludere, at enten bygherren eller entreprenøren i alle tilfælde er ansvarlig for anvendelsen af vindspærrepladerne. Det er således nødvendigt at forholde sig til den enkelte byggesag, før man kan konkludere yderligere.
Hvad skal du foretage dig?
Uanset om du er bygherre, rådgiver, entreprenør eller leverandør vil nyheden om vindspærrepladerne potentielt have konsekvenser for dig.
Først og fremmest skal parterne hver især reagere på nyheden om vindspærrepladerne. Det styrker således ikke de enkelte parters retsstilling at forholde sig passivt. Derfor skal parterne bl.a. gøre følgende:
• Fremsende reklamation til de implicerede kontraktparter
• Anmelde forholdet til respektive forsikringsselskaber (samt Byggeskadefonden ved støttede byggerier)
• Indhente materiale til dokumentation for og beskrivelse af det anvendte produkt
Vær derudover opmærksom på forældelse af kravet.