Bygherre og entreprenør aftaler nogle gange særlige procedureregler for ekstraarbejder, hvorefter entreprenøren eksempelvis skal indgå en skriftlig aftale med bygherren. Man kan også forestille sig, at entreprenøren skal varsle sit krav f.eks. senest 14 dage efter, at han er blevet bekendt med kravet. Ellers mister entreprenøren sit krav på ekstrabetaling.
Hvilken betydning har det i realiteten, hvis de aftalte formkrav ikke overholdes? Mister entreprenøren sit krav på ekstrabetaling, hvis der ikke indhentes en skriftlig aftale fra bygherren forinden, eller hvis han ikke overholder en given frist?
Hvad siger AB 92
AB 92 lægger op til, at entreprenørens krav om ekstrabetaling skal fremsættes skriftligt.
Dette fremgår af AB 92 §§ 14 og 15, herunder § 14, stk. 2:
”Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse. ”
AB 92 indeholder således et skriftlighedskrav, hvorefter entreprenøren på forhånd bør sikre sig, at bygherren er enig i, at det pågældende arbejde er et ekstraarbejde.
Det betyder dog ikke, at entreprenøren mister sit krav på ekstrabetaling, hvis skriftlighedskravet ikke er opfyldt. Skriftlighedskravet i AB 92 anses ikke for at være en gyldighedsbetingelse, og entreprenøren er derfor ikke afskåret fra at kræve ekstrabetaling.
Det samme gælder, hvis der er aftalt særlige formkrav for ekstraarbejder. Selvom det f.eks. står i parternes aftale, at entreprenøren skal indhente bygherrens skriftlige tilladelse, inden ekstraarbejdet udføres eller varsle det indenfor en eksakt frist, er dette ikke gyldighedsbetingelser.
Manglende overholdelse af aftalte formkrav kan derfor ikke i sig selv, medføre, at entreprenøren mister sit krav på betaling for udført ekstraarbejde.
Voldgiftsretten, Byggeri og Anlæg
Dette blev bekræftet af voldgiftsretten i en afgørelse, der blev offentliggjort i april 2017.
Sagen vedrørte udførelse af tagudskiftning og facadearbejder, og havde en entreprisesum på ca. 7,6 mio. kr. Under byggeprocessen udførte entreprenøren forskellige tilvalgs- og ekstraarbejder for i alt 1,5 mio. kr.
Men bygherren mente ikke, at entreprenøren kunne kræve betaling for en del af ekstraarbejderne, svarende til ca. 240.000 kr., da entreprenøren ikke havde overholdt de aftalte formkrav om bygherrens skriftlige forhåndsgodkendelse.
Kravet om bygherrens forhåndsgodkendelse var imidlertid ikke fulgt under byggeprocessen. I stedet fremgik det af byggemødereferaterne, at alle beslutninger om ekstraarbejder blev gennemgået på møder og efterfølgende godkendt af rådgiveren, som anviste dem til betaling.
Voldgiftsretten fandt på den baggrund, at kravet om bygherrens forhåndsgodkendelse ikke kunne tillægges vægt, fordi parterne ikke i praksis havde fulgt den aftalte proces. Entreprenøren havde derefter et berettiget krav på ekstrabetaling.
Voldgiftsretten bekræftede dermed som i en række tidligere sager, at manglende overholdelse af aftalte formkrav ikke i sig selv medfører, at entreprenøren mister sit krav på ekstrabetaling.
I en anden kendelse fra 2016 valgte Voldgiftsretten at inddrage den manglende overholdelse af aftalte formkrav i bevisvurderingen, om entreprenøren havde krav på ekstrabetaling.
Sagen vedrørte opførelse af bygning, der skulle anvendes som center, hvor en fagentreprenør havde udført jord- og spunsarbejder. Der opstod uenighed om spildtid og ekstraarbejder, hvorefter entreprenøren anlagde voldgiftssag.
Da voldgiftsretten skulle vurdere ekstraarbejderne lagde voldgiftsretten vægt på, at den imellem parterne aftalte fremgangsmåde om forudgående skriftlig godkendelse af ekstraarbejder ikke var blevet fulgt. Dette medførte ikke, at entreprenøren fortabte sin ret til betaling. Men den sene fremsættelse af kravet blev tillagt bevismæssig betydning, således at entreprenørens bevisbyrde for berettigelsen og størrelsen af det rejste krav blev skærpet. Det rejste krav blev herefter væsentligt reduceret.
Et godt råd
Entreprenøren mister ikke sit krav på ekstrabetaling alene fordi, de aftalte formkrav ikke overholdes, men voldgiftsretten kan vælge at lade det indgå i bevisvurderingen.
For bygherren kan det derfor fortsat anbefales at indsætte særlige formkrav i entreprisekontrakten, så længe bygherren (byggeledelsen!) håndhæver formkravene konsekvent under hele byggeriet. Aftales der særlige formkrav skal entreprenøren på sin side således også søge at følge dem, da bygherren ellers kan hævde, at den manglende overholdelse skal komme entreprenøren bevismæssigt til skade.