Oplever du også, at projektgranskning ikke altid rammer det tilsigtede formål? Så er du ikke alene.

Udgivet i oktober 2016

Denne måneds nyhedsbrev omhandler projektgranskning.

Ved projektgranskning skal der i denne sammenhæng forstås, at udvalgte dele i det projekt som bygherren har fået udarbejdet granskes.

Formålet med projektgranskning

Formålet med projektgranskning er at kvalitetssikre hele eller udvalgte dele af projektmaterialet for derigennem opdage eventuelle fejl eller uklarheder på et tidligt tidspunkt. Projektgranskningen udføres således, inden byggeprocessen igangsættes. Fordelen ved dette er, at bygherren på et meget tidligt tidspunkt får afklaret, om der er fejl eller uklarheder i det udarbejdede projektmateriale, der har økonomiske eller tidsmæssige indvirkninger på byggeriet.

Projektgranskning forstærker samtidig forståelsen af projektet, og kan styrke samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør, der medvirker til en mere effektiv og mere problemfri byggeproces. Det er vores erfaring, at tidlig inddragelse af entreprenørens udførelsesmæssige fagkundskaber og specialviden er med til at sikre kvaliteten af projektet.

En korrekt udført projektgranskning kan betyde, at entreprenøren senere mister muligheden for at kræve betaling for ekstraarbejder og tidsfristforlængelser som følge af fejl og mangler i projektmaterialet.

Projektgranskning

Projektgranskning associeres ofte med projektgennemgang. Men det er to forskellige ting. I henhold til AB 92 § 11, stk. 1, kan bygherren kræve, at entreprenøren skal deltage i en projektgennemgang ved kontraktindgåelsen. Projektgennemgang er en ydelse, der er indeholdt i entreprenørens tilbudssum. Projektgennemgangen har i praksis ikke stor betydning for entreprenørens mulighed for senere at kræve betaling for ekstraarbejder og tidsfristforlængelser. Rets- og voldgiftspraksis viser, at der skal være tale om graverende og åbenlyse fejl, før at entreprenøren skal reagere på fejl i projektmaterialet.

Det er vores erfaring at en projektgennemgang som den, der findes i AB 92, i bedste fald skaber en fælles forståelse for projektmaterialet. I værste fald har projektgennemgangen ingen betydning. Vi har erfaret, at bygherren i stedet bør overveje en udvidet projektgranskning, hvor udvalgte dele af projektmaterialet granskes særligt grundigt, fremfor en overordnet projektgennemgang.

Projektgranskning før eller efter kontraktindgåelsen?

Projektgranskning kan foregå både før og efter kontraktindgåelsen.

Projektgranskning før kontraktindgåelsen har ikke samme gennemslagskraft som en projektgranskning efter kontraktindgåelsen, idet der ikke er indgået en bindende kontrakt mellem bygherren og entreprenøren.

Projektgranskning før kontraktindgåelsen benyttes ofte som et redskab til at kvalitetssikre projektmaterialet, og til at udvælge den entreprenør, som bygherren vil indgå kontrakt med. Tildeling af kontrakten kan eksempelvis foregå ved, at bygherren indledningsvis modtager tilbud fra flere entreprenører på baggrund et hovedprojekt. Herefter udvælger bygherren to (eller flere) entreprenører, som skal granske projektet. Efter projektgranskningen får entreprenørerne mulighed for at revidere deres tilbud, idet entreprenørerne nu har en langt større forståelse og indsigt i projektet. Bygherren kan derefter vælge at gå videre med den ”vindende” entreprenør, eller afvise tilbuddene. Bygherren kan herefter overveje at genudbyde entreprisen i en anden (tilpasset) udgave.

Alternativt kan projektgranskningen i stedet placeres efter kontraktindgåelsen, idet der nu er indgået en bindende kontrakt mellem entreprenøren og bygherren.

Gode råd

Det er vores erfaring, at en række elementer har indvirkning på, om entreprenøren afskæres fra at fremsætte nye krav om ekstraarbejder eller tidsfristforlængelse som følge af fejl i projektmaterialet:

  • Projektgranskningsydelsen skal aftales mellem bygherren og entreprenøren.

Som i alle andre aftaleforhold er det et krav, at ydelsen i form af en projektgranskning fremgår af en aftale imellem bygherren og entreprenøren. Entreprenøren skal betales for at levere ydelsen, eksempelvis ved regningsarbejde med loft.

  • Det skal afgrænses, hvilke specifikke og konkrete elementer af projektmaterialet, som entreprenøren skal granske.

Udvælg konkrete elementer af projektmaterialet, som skal granskes. Elementerne kan med fordel vælges ud fra en risikoanalyse af projektmaterialet. Erfaringsmæssigt er grænseflader mellem de enkelte fagentrepriser ofte særligt risikobetonede.

Udarbejd detaljerede mødereferater efter projektgranskningsmødet, som udsendes til de deltagende entreprenører. Bed entreprenørerne om at komme med indsigelser til mødereferatet, såfremt entreprenøren er uenig i indholdet.

  • Entreprenøren skal have tilstrækkeligt tid til at gennemføre projektgranskningen.

Projektgranskning er en tidskrævende proces. Det er derfor en afgørende faktor for et positivt projektgranskningsforløb, at der er afsat tilstrækkeligt med tid til at granske projektmaterialet.

  • Konsekvenserne for projektgranskningen skal være fastlagt på forhånd.

Retsvirkningen af projektgranskning kan være, at entreprenøren afskæres fra at rejse krav om betaling af ekstraarbejder og/eller tidsfristforlængelse ved sin bekræftelse af projektmaterialet.

Efter projektgranskningen skal entreprenøren bekræfte, at projektmaterialet er fyldestgørende for entreprenørens udførelse og at projektmaterialet derfor ikke giver anledning til ekstraarbejder eller krav om tidsfristforlængelser. Alternativt skal eventuel merpris og tid oplyses og eventuelle konsekvenser afklares.

For at påberåbe sig denne retsvirkning er det naturligvis en forudsætning, at retsvirkningen er kendt over for entreprenøren i entreprisekontrakten.

Der er mange individuelle forhold i samarbejdet mellem entreprenøren og bygherren, som påvirker projektgranskningsprocessen. Der kan derfor være flere detaljerede forhold, som bør overvejes ved projektgranskning. For eksempel er der forskel på granskning i en hovedentreprise og i totalentreprise. Projektgranskningen kan forgå i flere etaper på forskellige tidspunkter. Granskning kan også kombineres med projektoptimering, hvorved det søges afklaret, om byggeriet kan udføres hurtigere, bedre og billigere.

Læs eventuelt mere om granskning af byggeprojekter i SBI-anvisning 246.