Entreprenør bundet af tilbud trods tastefejl

Baggrunden for sagen

Den pågældende sag udspringer af en entreprisekontrakt på ca. kr. 94 mio. ekskl. moms. Entreprenøren krævede entreprisesummen forhøjet med kr. 5.742.000 ekskl. moms. Begrundelsen for entreprenørens krav var, at han i forbindelse med afgivelsen af tilbud havde begået en tastefejl vedrørende udgiften til kraner.

Bygherrens totalrådgiver havde fået til opgave at foretage en gennemgang af de indkomne tilbud. Ved gennemgangen af entreprenørens tilbud fandt to af totalrådgiverens underrådgivere uafhængigt af hinanden, at entreprenørens tilbud vedrørende udgiften til kraner var meget lavt.

Rådgivernes bemærkninger vedrørende tilbuddet på udgiften til kraner blev forelagt totalrådgivers projektleder. Totalrådgiveren foretog en ekstra gennemgang af posten ”byggesagsbeskrivelse”, hvor posten ”kraner” indgik som underpunkt. Gennemgangen gav ikke totalrådgiveren grundlag for at antage, at der var fejl i entreprenørens tilbud, hvorfor bygherren ikke blev orienteret. Entreprenørens bud indeholdt et samlet beløb for ”byggesagsbeskrivelse” på kr. 12.930.000 ekskl. moms, mens næstlavestbydendes bud for samme underpost var lidt lavere med et beløb på kr.12.851.883 ekskl. moms.

Totalrådgiveren udtalte, at der ikke var grundlag for at antage, at der var fejl i entreprenørens tilbud, idet de tre indkomne tilbud overordnet var meget sammenlignelige på posten ”byggesagsbeskrivelse”, og at entreprenørens tilbud under et andet underpunkt var væsentligt højere end næstlavestbydendes. Yderligere udtalte totalrådgiveren, at der kunne foreligge strategiske overvejelser bag entreprenørens lave udgift til kraner.

Voldgiftsretten fandt det bevist, at entreprenørens tilbud grundet en tastefejl ikke var angivet korrekt. Voldgiftsretten fandt det dog ikke godtgjort, at totalrådgiveren indså eller burde have indset, at entreprenørens tilbud som følge af fejl havde fået et andet indhold en tilsigtet, jf. aftalelovens § 32, stk. 1. Voldgiftsretten henviste her til totalrådgiverens forklaring, herunder entreprenørens tilbudssum sammenlignet med næstlavestbydendes bud for samme underpost.

Hvornår er entreprenøren bundet af sit tilbud?

Efter aftaleretten vil en tilbudsgiver som hovedregel være bundet af sit tilbud, og der skal i praksis meget til, før hovedreglen fraviges.

En undtagelse til hovedreglen fremgår dog af aftalelovens § 32, stk. 1. Efter denne bestemmelse vil en tilbudsgiver ikke være bundet af sit tilbud, hvis tilbuddet ved fejlskrift eller anden fejltagelse har fået et andet indhold end tilsigtet. Det er dog en betingelse, at modtageren af tilbuddet indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse. Som afgørelsen viser, er det ofte vanskeligt at bevise og derved fastslå, om tilbudsmodtageren – efter de konkrete omstændigheder – indså eller burde have indset, at der forelå fejl i tilbuddet og dermed handlede i ond tro.

I denne sag formåede entreprenøren ikke at løfte bevisbyrden for, at bygherren eller bygherrens rådgiver handlede i ond tro. Der kan dog være situationer, der kan pege i retning af ond tro hos tilbudsmodtageren. Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en bygherre (tilbudsmodtageren) har bestilt standardydelser. I disse tilfælde vil bygherren ofte have en generel idé om prisniveauet og dermed lettere kunne opdage eventuelle fejl. Tilsvarende hvis der er stor forskel mellem laveste og næstlaveste tilbud, hvor bygherren lettere vil kunne indse, at den laveste pris kan være angivet ved en fejl.

Såfremt entreprenøren efter en konkret vurdering ikke er bundet af sit tilbud som følge af tastefejl, har man som offentlig bygherre som udgangspunkt pligt til at forkaste tilbuddet, idet udbudsreglerne som udgangspunkt ikke giver mulighed for at ”revidere” tilbuddet efter tilbudsfristen.