Personlige beretninger om læringskurven som advokatfuldmægtig, og hvordan det er at være advokat på et specialistkontor

Du tilmelder dig her: http://bit.ly/3auzkAZ

Vi kan lige så godt sige det med det samme. Vi er ikke helt som alle andre advokatkontorer. Vi har for eksempel en meget flad organisation, vi har afskaffet partner-titlerne, og vi arbejder målrettet med en bæredygtig kultur. Men kan man det og så stadig have succes? Hvis du har lyst, så kom og oplev det selv. Måske er det hos os, du kan se en fremtid, du kan bygge på.

Men hvorfor inviterer vi indenfor? Det gør vi, fordi vi ved, at det handler om at have de rigtige mennesker med på holdet. Den rigtige indstilling kan nemlig gøre den helt store forskel for byggebranche. Naturligvis skal fagligheden også være i orden, for vi sætter barren højt og har ambitioner om at være de bedste på vores felt. Derfor vil vi også gerne møde dig, for måske er du den næste, der skal med på holdet.

Til arrangementet får du:
– indsigt i vores bæredygtige kultur og eksempler på, hvordan vi arbejder med det,

– personlige beretninger om læringskurven som advokatfuldmægtig, og hvordan det er at være advokat på et specialistkontor,

– indblik i om du har rød, blå, gul eller grøn energi, og hvad det betyder for din foretrukne arbejdsform.

Når du møder os, finder du ud af, at vi udelukkende nørder med det byggeretslige område, og at vi måske er Danmarks bedste nichekontor. Du vil også se, at vi prioriterer en aktiv feedback-kultur, personlig udvikling, selvstyrende teams og vores forskelligheder, fordi det er sådan, vi når vores mål om at gøre en mærkbar forskel i den danske byggebranche.

Så kom med og find ud af, om det er hos Molt Wengel, du skal bygge fundamentet for din fremtid.
PS. Du får i øvrigt også muligheden for at netværke med nogle af de allerbedste inden for entrepriseret, og vi afslutter med fællesspisning.

Programmet:
15.30 Velkommen v. Head of Culture Anja S. Voss

15.35 Hvad er en bæredygtig kultur? v. Head of Culture Anja S. Voss

15.45 Læringskurven som advokatfuldmægtig v. advokatfuldmægtig Peter Damsgaard Eriksen og Line Kirk Pedersen

15.55 Advokat – hvordan og hvorfor? v. advokat Sebastian Lindemark Bruun

16.05 Pause

16.10 Workshop: vi arbejder med og undersøger præferencer

17.10 Afslutning v. Head of Culture Anja S. Voss

17.20 Rundvisning, netværk og mad

18.00 Tak for i dag

Du tilmelder dig her: http://bit.ly/3auzkAZ

Når du tilmelder dig, skal du fortælle, hvorfor netop du skal have en af pladserne.

Vi glæder os til at se dig.