Fire gode råd til at håndtere en entreprenørs konkurs
Inflation, økonomisk usikkerhed og prisstigninger på byggematerialer har resulteret i et rekordhøjt antal entreprenørkonkurser hen over sommeren. Det har ikke alene store konsekvenser for entreprenøren selv, men også for byggebranchens øvrige parter og igangværende projekter.
I denne artikel giver vi en kort introduktion til konsekvenserne af en konkurs og den praktiske håndtering umiddelbart efter en entreprenør er gået konkurs. Vi slutter af med fire gode råd til, hvordan du som bygherre kan forberede dig på entreprenørkonkurser og optimere mulighederne for at begrænse tidsmæssige og økonomiske tab.
I teksten henviser vi til ”bygherren”, men reglerne er de samme for bygherre og underentreprenør. I forhold til underrådgiverne er der den forskel, at deres aftaleforhold oftest er reguleret af ABR89 (eller ABR18), hvor der i teksten her tages udgangspunkt i AB92 (og AB18).
Konsekvenserne for entrepriseaftalen ved konkurs
Det følger af Konkurslovens § 55, at konkursboet kan vælge at indtræde i entrepriseaftalen og dermed fastholde aftalen over for bygherren. Bygherren kan derfor som udgangspunkt ikke ophæve entrepriseaftalen alene på grund af entreprenørens konkurs, heller ikke selvom der i entrepriseaftalen skulle være taget forbehold for det. Man kan med andre ord ikke fravige reglerne i Konkursloven om konkursboets ret til at indtræde i aftalen.
Bygherren skal derfor rette henvendelse til kurator med anmodning om konkursboets stillingtagen til, hvorvidt boet ønsker at indtræde i aftalen eller ej. Det følger af AB92 § 42, stk. 2, at boet har en frist på fem arbejdsdage til at tage stilling til, om aftalen skal fortsætte eller ej. I henhold til AB18 § 61 stk. 2 skal kurator tage stilling hertil ”uden ugrundet ophold”.
Indtræder konkursboet i entrepriseaftalen, har begge parter pligt til at opfylde aftalen. Det indebærer i det væsentligste, at bygherre er forpligtet til at betale entreprisesummen og konkursboet har pligt til at udføre arbejdet i overensstemmelse med aftalen.
Indtræder konkursboet ikke i entrepriseaftalen, kan bygherre ophæve aftalen, jf. Konkurslovens § 58. Ved ophævelse af aftalen skal bygherre sørge for stadeopgørelse i overensstemmelse med AB92 § 44 (AB18 § 63), ligesom bygherre skal sørge for at anmelde et eventuelt krav i konkursboet.
Det er netop disse krav, der gør det vigtigt, at man som bygherre håndterer den proces korrekt, da du ellers risikerer at blive påført unødig økonomiske tab og/eller forsinkelse af byggeriet.
Højesteretsdom fra 2019 – fortabelse af 5 procentpoint af entreprenørgarantien
Særlig vigtigt er det at være opmærksom på, at der blev afsagt en Højesteretsdom i 2019, som medfører, at entreprenørgarantien i udgangspunktet nedskrives fra 15 % til 10 % af entreprisesummen, når der gennemføres en stadesforretning. En mildest talt meget uheldig situation og retsstilling for bygherre, da bygherre normalt først beder om udbetaling under garantien, efter at stadesforretningen er gennemført. I givet fald risikerer bygherre at fortabe 5 procentpoint af sin sikkerhedsstillelse.
Bygherre skal begrænse økonomiske tab
Entreprenørens sikkerhedsstillelse efter AB92 § 6 (AB 18 § 9) tjener til opfyldelse af ”alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet”, og garantien dækker derfor også krav, opstået som følge af entreprenørens konkurs.
Bygherren har pligt til at begrænse sit økonomiske tab mest muligt. Derfor bør bygherren straks efter konkursen er indtrådt sikre byggepladsen. Materialer, leveret på byggepladsen med henblik på indføjelse i byggeriet, tilhører bygherren, jf. AB92 § 10, stk. 3 (AB18 § 12, stk. 4).
Derfor har konkursboet, underentreprenører, leverandører o.l. ikke ret til at hente materialerne.
Fire gode og forebyggende råd
Udvalgt indhold
Go' Morgen Danmark
