Anlæg
Anlægsprojekter stiller særlige krav til aftaler og samarbejde. Lange tidshorisonter, komplekse grænseflader og mange aktører kræver klare rammer for ansvar, risiko og fremdrift.
Et anlægsprojekt bliver sjældent kun kompliceret ét sted. Forsyningsledninger krydser entrepriser, jordbundsforhold ændrer projektets forudsætninger, og forsinkelser ét sted får konsekvenser for arbejdet andre steder.Det stiller krav til, hvordan ansvar og risiko fordeles, og hvordan projektets mange grænseflader bliver håndteret fra begyndelsen.
Derfor er vores kunder i anlægsbranchen tilknyttet et dedikeret team af advokater med speciale i anlægsprojekter. Vi kender branchens særlige vilkår og rådgiver om de juridiske og organisatoriske rammer, der skal få projektet til at hænge sammen.
Vi arbejder med projekter inden for blandt andet forsyning, klimasikring, biogas og infrastruktur. Fra de første valg om udbud og aftalestruktur til håndtering af ændringer, forsinkelser og konflikter undervejs.
Når mange grænseflader mødes, skal ansvaret være klart
I et anlægsprojekt får beslutninger ét sted ofte betydning for arbejdet andre steder. Derfor arbejder vi med at skabe klare rammer for ansvar, risikofordeling og samarbejde på tværs af projektets mange aktører.
Vi kombinerer vores specialiserede viden om entrepriseret med forståelse af de særlige tekniske og praktiske forhold i anlægsprojekter.
Når projektets forudsætninger ændrer sig, hjælper vi med at afklare de juridiske konsekvenser og skabe grundlag for de beslutninger, der skal træffes.
Vi rådgiver bl.a. om:
→ Organisation, strategi og valg af entrepriseform
Vi rådgiver om projektets organisering, udbudsstrategi og valg af entrepriseform. Med fokus på projektets kompleksitet, de involverede aktører og de risici, der skal håndteres fra begyndelsen.
→ Udbud
→ Aftaler, ansvar og risikofordeling
→ Løbende sparring og rådgivning
→ Nødstedte projekter
Udvalgt indhold
Marianne Bjørnkjær Villefrance
