

Anders Lykke Døssing
Advokatfuldmægtig / Associate
Advokatfuldmægtig
Tlf. +45 3116 2722
ey@mowe.dk
”Vores kunder har garanti for, at det ikke kun er juraen, vi forstår, men at vi i lige så høj grad forstår de tekniske omstændigheder.”
En kombination af juridisk kompetence og teknisk indsigt
Med en baggrund som ingeniør sætter Erol sig ikke kun ind i de juridiske aspekter af en sag. Han forstår også de tekniske forhold, som sagen udspringer af. Det giver dig garanti for, at du får rådgivning, der tager afsæt i virkeligheden, og at vi taler samme sprog. For uanset om du er bygherre, entreprenør, ingeniør eller arkitekt, formidler vi entrepriseret på en måde, så du ved præcis, hvad du skal gøre, hvornår og hvordan.
Derudover er Erol beskikket som sagkyndig inden for byggeri og anlæg af domstolsstyrelsen. Hans faglige baggrund giver ham en bred komptencepalette, og det betyder, at han blandt andet kan:
– afholde syn- og skøn inklusiv skønsforretninger og besvarelse af skønstemaer
– hjælpe med at forebygge og løse tvister
– udarbejde processkrifter
– rådgive omkring entrepriseret
– projektlede de juridiske dele af et byggeri
Vi finder de bedste løsninger, når vi løfter blikket
En af Erols største drivkræfter er at bidrage til, at byggeprojekter ikke går galt. For ham handler det om at forebygge, at budgetterne overskrides, eller at tidsrammen forsinkes. Med sin erfaring fra byggebranchen ved Erol, hvor det går galt, og derfor ved han også, hvordan man bedst undgår det. Og de bedste løsninger findes ikke altid i juraen, men når man løfter blikket fra kontrakten og ser hinanden i øjnene.
Interessen for arkitektur og ingeniørkunst begyndte allerede som barn, og det drev ham i første omgang til ingeniørfaget. Men for Erol skulle den tekniske del kombineres med interessen for sprog og regler, og derfor endte han i juraen. Her får han nemlig mulighed for at koble konstruktioner med entrepriseret, og det er den perfekte kombination for ham. Men ikke alt handler om bygninger og lovbøger. For privat er det tit naturen, som kalder. Enten når han tager rygsækken på og overnatter i skoven, når han er på sejlbåden, eller når han er sammen med familien og deres hund. Og ellers finder man ham tit i den lokale skakklub eller til skakturneringer.
”Vores kunder har garanti for, at det ikke kun er juraen, vi forstår, men at vi i lige så høj grad forstår de tekniske omstændigheder.”