Specialer

Samarbejde

Godt samarbejde kræver mere end solide aftaler og gode intentioner. Det kræver forståelse for vores kunders virkelighed, deres kultur, processer og juridiske rammer. 

33eb15579648431af079367d0dc6fa66c79bb447 (1)
Samarbejde bliver hurtigt til store ord: Vi skal nedbryde siloer, udløse potentialer, skabe synergi. Andre gange handler det om at tale ordentligt sam men og fokusere på den gode relation, der skal bære projektet, når det for alvor bliver svært. Når budget og tidsplan begynder at skride, kommer de store ord til kort og de gode relationer kommer under pres. Vi arbejder ud fra det konkrete: De centrale formuleringer i aftalen, en gunstig ændring i mødestrukturen, en ærlig samtale om, hvornår det giver værdi at inddrage andre parter i projektet. Med udgangspunkt i det, I allerede gør, fokuserer vi på, hvad der medvirker og modvirker det gode samarbejde, hvad der kan skæres væk – og hvilke operationelle greb, der forløser mest muligt.
tryk14_UB 1

Vi rådgiver bl.a. om:

→ Tidlig inddragelse af entreprenøren

Vi gør samarbejdet konkret og operationelt, så entreprenørens viden om bygbarhed, bæredygtighed og pris kommer tidligt i spil.

→ Pressede situationer og konfliktstyring

Vi rådgiver i det daglige om, hvad der tjener samarbejdet på den lange bane - også når et projekt kommer under pres og der kræves andre færdigheder end den rent juridiske.

→ Udbudsdesign og -processer

Vi tilrettelægger udbud, der skaber dialog med tilbudsgiverne og gør tilbudsevaluering til en proces, man samarbejder om.

→ Samarbejde som tildelingskriterium

Vi formulerer tildelingskriterier, der afspejler, hvordan samarbejdet reelt kommer til at fungere, så udbuddets vinder også er den, I får mest ud af at samarbejde med.

→ Erfaringsopsamling og off-boarding

Vi har udviklet metoder til at afdække den viden - gode og dårlige erfaringer fra gennemførte projekter - der skal samles op og aktiveres, når en nøglemedarbejder træder ud af et projekt.

→ Strategi, organisation og ledelse

Sammen med jer finder vi ud af, hvordan jeres organisation omkring projektet skal se ud, for at I når jeres mål.

Næste skridt

Få nyt fra

Tilmeld nyhedsbrev med faglig viden og erfaringer fra integreret byggeri. Vælg selv hvilke temaer du ønsker at modtage viden og information om.