Udbudsret
Udbudsreglerne er en værktøjskasse, ikke en forhindringsbane. Vi hjælper dig med at vælge det rigtige værktøj.
Et udbud begynder ofte med flere spørgsmål end svar. Hvad har organisationen egentlig brug for? Hvad er nødvendigt, og hvor skal der være plads til markedets løsninger? Hvilken procedure passer til opgaven? Og hvordan formuleres krav og kriterier, så de afspejler behovet, åbner for reel konkurrence og kan forklares bagefter?
Når du har ansvar for et udbud, skal du samle mange hensyn og samtidig kunne stå på mål for de valg, der træffes undervejs. Rammer kravene eller kriterierne skævt, kan det begrænse konkurrencen, gøre evalueringen vanskelig og føre til klager, genudbud eller forsinkelser. Valgene har også betydning langt ud over selve udbudsprocessen. De er med til at afgøre, hvilken leverance organisationen får, og hvem den fremtidige samarbejdspartner bliver.
Vi tager udgangspunkt i projektets mål og det reelle behov. Med blik for organisationen og markedet hjælper vi med at vælge den rette udbudsprocedure, aftaleform og proces. Vi kobler de juridiske spilleregler med den konkrete situation og gør muligheder, konsekvenser og risici tydelige. Målet er et udbud, der hviler på et klart og dokumenterbart grundlag og skaber de rette rammer for den leverance og det samarbejde, organisationen har brug for.
Vi rådgiver bl.a. om:
→ Behovsafklaring og udbudsstrategi
→ Krav, kriterier og gennemførelse af udbud
→ Aftaler og ændringer
→ Udbudspraksis og klagesager
Næste skridt
