Med en baggrund som blandt andet juridisk rådgiver i Transportministeriet og juridisk chef hos en af de førende rådgivende ingeniørvirksomheder, er Marianne et stort aktiv for vores kunder i bygge- og anlægsbranchen.

Dyb indsigt og erfaring inden for udbud og entreprise

Når man som Marianne er flasket op som fuldmægtig hos Gorissen Federspiel og efterfølgende har været juridisk rådgiver i Transportministeriet og chef for udbuds- og entrepriseretsteamet hos COWI, så har man ikke kun fået dyb indsigt i faget. Man har også erfaringen til at vide, hvornår man skal bringe de forskellige juridiske greb i spil. Det gør, at Marianne er særligt dygtig til at:

  • Skabe fremdrift i sine projekter
  • Sikre, at det juridiske grundlag er nøjagtigt og af høj kvalitet
  • Finde de svar og løsninger, der får projektet gennemført til den aftalte tid og kvalitet.

Noget af benzinen på Mariannes motor er at finde ’the smoking gun’: At gå i gang med detektivarbejdet og søge efter ledetråden, som hun skal bruge for at hjælpe en kunde videre. Og mærke kicket, når det lykkes at finde præcis det, der var brug for.

 

Et stærkt fællesskab i Molt Wengel

Da Marianne besluttede at rykke til Molt Wengel var det bl.a. pga. ryet for at være dygtige og gøre tingene anderledes. Ifølge Marianne er Molt Wengel et advokatkontor, der udlever det, de siger. Ærligheden og gennemsigtigheden skaber et stærkt fællesskab, hvor man spiller hinanden gode. Samtidig er det også det fundament, der gør det muligt at gøre en konkret forskel for byggeriets parter.

”En af mine styrker er, at jeg skaber fremdrift, så byggeprojektet bliver gennemført og kommer i mål til den aftalte tid og kvalitet”