Hvordan håndterer du et byggeprojekt, der ikke går efter planen? Som strudsen eller...?
Et byggeri går sjældent efter planen. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at budgetterne og tidsplanerne på større bygge- og anlægsprojekter bliver overskredet.
Undersøgelser peger på, at 9 ud af 10 større projekter enten går over den forventede pris eller tid. Men hvad gør man for at få projektet tilbage på sporet?
Årsagen til overskridelser og forsinkelser kan være mange og kan være funderet allerede meget tidligt i projektforløbet. Vi har flere gange oplevet en situation, hvor den projekterende rådgiver skal sende projektmateriale til elementleverandøren, der herefter skal fremstille elementer til bygningen. Som følge af tidspres har den projekterende rådgiver imidlertid ikke tegnet alle de huller, der skal være i elementerne, ind i den 3D-model, som rådgiveren har sendt til elementleverandøren. Det bliver først opdaget, efter at elementerne er monteret i bygningen, hvorfor hullerne efterfølgende skal bores i de allerede monterede elementer. Byggeriet bliver følgelig fordyret og forsinket som følge af den ”mindre” mangel ved projekteringen.
Styring af aftalen – contract management
Det er ikke usædvanligt, at der efterfølgende opstår en diskussion om, hvem der skal betale for fordyrelsen og forsinkelsen. Det kan til tider være en vanskelig og ubehagelig opgave at få håndteret, hvem der skal betale for det tab, som bygherren har lidt. Derfor sker det, at bygherren eller bygherrens rådgivere ikke reklamerer (korrekt eller rettidigt) over den mangelfulde ydelse over for den projekterende rådgiver eller entreprenør i overensstemmelse med aftalen og det regelsæt, som regulerer aftalen. Med andre ord ”gemmes” konflikten til senere i overensstemmelse med den såkaldte ”strudsstrategi”.
Det forhold, at konflikten nedtones eller gemmes til senere, har dog en række konsekvenser. Den mest åbenlyse er, at bygherren risikerer at miste eller få nedsat sit krav. Hvad værre er, er at bygherrens passivitet kan få den betydning, at en voldgiftsret/domstol kan tillægge den manglende reaktion betydning. I visse tilfælde har den manglende styring medført, at voldgiftsretten har forkastet enhver form for dagbodskrav eller erstatning, som bygherren har krævet. Rets- og voldgiftspraksis er fyldt med afgørelser, hvor voldgiftsretten tillægger parternes adfærd afgørende betydning.
Styr efter aftalen, inden omstændighederne styrer dit projekt
Et af de greb, som bygherren helt åbenlyst med fordel kan bruge, er at tage stilling til fordyrelser og forsinkelser og reklamere i overensstemmelse med kontrakten, fx som det er beskrevet i AB 18 og FIDIC. Dermed bliver det også mere tydeligt, hvordan parterne stiller sig til forsinkelsen eller fordyrelsen. Både AB 18 og FIDIC har meget klare regler omkring pligten til at reklamere.
Aftalehåndtering af forsinkelser og fordyrelser – vær professionelt uenige
En af de andre fordele, der er ved at få kravene frem tidligt, er, at parterne kan aftale sig ud af, hvordan man løser fordyrelser og forsinkelser. Eksempelvis kan der aftales en forcering, hvor udfaldet af en evt. sag afgør betaling for forceringen. På den måde reduceres evt. erstatningskrav. Det kan også være at der som følge af, at kravene bliver håndteret tidligere, er mulighed for at aftale en optimering af projektet og dermed reducering af omkostningerne.
Hurtig afgørelse
Hvad gør du, hvis projektet er kørt helt af sporet?
Forebyggelse er altid bedre end helbredelse – men hvordan?
Udvalgt indhold

Hvordan kommer vi videre med strategiske partnerskaber?
