For Mikkel handler værdiskabende rådgivning om at levere noget, der kan bruges i praksis og gør en reel forskel i både byggeriet og kundens virkelighed.

Mikkel beskæftiger sig primært med voldgiftssager, som stiller høje krav til overblik, vedholdenhed og faglig præcision. Han trives i komplekse sager, hvor struktur og grundighed er med til at skabe klarhed og fremdrift.

Kunden i centrum

I Mikkels arbejde vægter kundens interesser altid højest. Derfor stiller han også høje krav til kvaliteten af den rådgivning, han leverer. Et solidt fagligt niveau er en forudsætning, men ikke et mål i sig selv. For Mikkel handler det om at omsætte juridisk ekspertise til løsninger, der understøtter kundens konkrete behov og forretning.

En af Mikkels væsentligste styrker er evnen til at opbygge stærke og tillidsfulde relationer. Han tror på, at den bedste rådgivning forudsætter en reel forståelse for kundens værdier og virkelighed. Det kræver nysgerrighed, oprigtig interesse og en imødekommende tilgang – og netop dét er fundamentet for hans samarbejde med både kunder og kollegaer.

”Would I rather be feared or loved? Easy - both. I want people to be afraid of how much they love me.” - Michael Scoot