Allerede da vi passerede 1. november, begyndte spørgsmål om årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger at melde sig. Det er nemlig sådan, at perioden fra 1. november til 31. marts er det, vi i de AB-retlige termer kender som vinterperioden.

Hvad sker der i ’vinterperioden’?

Vinterforanstaltninger dækker i praksis midlertidige arbejder og foranstaltninger, der er nødvendige for at udføre arbejder om vinteren og beskytte arbejderne mod vejrlig. Det kan f.eks. være snerydning af byggepladsen eller afdækning med måtter.

 

Hvor skal vi starte med at kigge?

For størstedelen af bygge- og anlægsprojekterne er enten AB 18 eller ABT 18 vedtaget.

Hvis AB 18 er en del af aftalegrundlaget, er årstidsbestemte vinterforanstaltninger som udgangspunkt indeholdt i entreprenørens tilbud, jf. AB 18 § 5, stk. 4. Derimod er udgangspunktet, at vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ikke er indeholdt.

Er der tale om en totalentreprise, hvor ABT 18 er en del af aftalegrundlaget, er udgangspunktet, at entreprenøren har indeholdt både de årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, jf. ABT 18 § 5, stk. 2. Baggrunden for den forskel er, at det i en totalentreprise er totalentreprenørens opgave at budgettere og planlægge vinterbyggeriet.

Endeligt findes en vinterbekendtgørelse, der gælder for en stor del af de danske bygge- og anlægsarbejder. Vinterbekendtgørelsen regulerer ikke direkte aftaleforholdet mellem bygherrer og entreprenører. Vinterbekendtgørelsen indeholder dog regler om, hvordan afregning af vinterforanstaltninger kan afregnes mellem parterne, samt visse pligter om oplysning og videreførelse.

F.eks. nævnes det i vinterbekendtgørelsens §§ 2 og 5, at (total)entreprenøren er forpligtet til at holde arbejdet i gang indtil den såkaldte ”ulempegrænse” er nået.

Både AB/ABT 18 og vinterbekendtgørelsen skelner mellem årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

 

Hvad er årstidsbestemte vinterforanstaltninger?

De årstidsbestemte vinterforanstaltninger dækker over nødvendige foranstaltninger i vinterperioden, der er nødvendige for at opretholde arbejdet på byggepladsen. Eksempler på årstidsbestemte foranstaltninger kan være udendørs belysning, afledning af overfladevand og beskyttelse af materialer mod nedbør.

De foranstaltninger skal planlægges af entreprenøren og skal som udgangspunkt være indeholdt i entreprenørens tilbud, både når det er en hoved- og totalentreprise. Baggrunden for, at entreprenøren har de årstidsbestemte vinterforanstaltninger indeholdt er, at arbejdet udføres uanset vejret og således er kendt for entreprenøren allerede ved afgivelse af tilbud. Hvis altså den oprindelige tidsplan overholdes, vel at mærke.

Hvis tidsplanen forskydes, og entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, så er der risiko for, at de årstidsbestemte vinterforanstaltningerne skal honoreres.

Omvendt skal entreprenøren som udgangspunkt selv afholde de årstidsbestemte vinterforanstaltninger, hvis entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse.

 

Hvad er vejrligsbestemte vinterforanstaltninger?

De vejrligsbestemte vinterforanstaltninger dækker over foranstaltninger, der er kun iværksættes, hvis det konkrete vejrlig kræver det.

Det kan eksempelvis være snerydning, grusning og afisning, og beskyttelse af materialer mod frost.

Er der tale om en hovedentreprise på AB 18 vilkår, er disse ikke indeholdt og afregnes ved siden af entreprisesummen – medmindre entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse. Hvis der er tale om en totalentreprise, er udgangspunktet, at totalentreprenøren skal afholde omkostningerne.

 

Hvordan afregnes de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger?

Afregning af ekstra vinterforanstaltninger i en hovedentreprise, f.eks. de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, afregnes som udgangspunkt i regning efter AB 18 § 24, stk. 3. I mange aftaler er der ofte afgivet enhedspriser i tilbuddet for vinterarbejder.

Vinterbekendtgørelsen har opstillet to afregningsformer i forhold til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger:

  1. Afregninger efter dokumenteret forbrug (typisk efter variable ydelser i en såkaldt ”vintertilbudsliste”).
  2. Fast pris (eventuelt med angivelse af mindstekrav til materialer og metoder for en række udvalgte vinterforanstaltninger).

Bygherrens valg af afregningsform kan også kombineres mellem dokumenteret forbrug og fast pris, ligesom alternative afregningsformer i teorien også kan aftales.

Bygherrens valg af afregningsform afhænger af risikovillighed, men valget kan også være mere eller mindre nødvendiggjort af hensyn til f.eks. at fastlåse budgettet.

 

Gode råd: Få styr på “vinterøkonomien” både før I indgår en aftale, men også undervejs i byggeriet

Uanset om man er bygherre eller entreprenør, bør man allerede under udbudsprocessen overveje, hvordan iværksættelse og betaling for vinterforanstaltninger vil blive håndteret i løbet af byggeprocessen. Dette vil bidrage til at minimere risikoen for uklarhed og potentielle konflikter i vinterperioden.

Det er vigtigt at huske, at betingelserne og ansvaret for iværksættelse, udførelse og ikke mindst betalingen af vinterforanstaltninger (fortsat) afhænger af aftalen mellem entreprenøren og bygherren. Bygherrer bør også overveje at regulere (total)rådgiverens ydelser vedrørende vinterforanstaltninger i rådgiveraftalen.

Vinterforanstaltninger bør være et fast punkt på byggemøderne i vinterperioden. Det vil sikre en – ofte påkrævet – ajourføring og detaljering af aftalegrundlaget, herunder tidsplan og uforudsete udgifter mv., på dette punkt, ligesom entreprenørens og bygherrens forudsætninger for iværksættelsen og udførelsen af disse arbejder løbende afstemmes.

 

Har du spørgsmål eller brug for at vide lidt mere om vinterforanstaltninger? Så ræk ud til advokat Bjørn Ballabriga på telefon +45 4412 0527 eller mail bmb@mowe.dk.