Tildelingskriterier bruges i udbud til at vurdere, hvilket tilbud der samlet set er det bedste. I dag anvendes ofte kriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor ordregiver ud over pris, også inddrager kvalitative forhold ved opgaveløsningen.
Som et kvalitetsstempel inddrages evnen til at samarbejde i stadig større grad. Særligt i komplekse bygge- og anlægsprojekter har samarbejdet stor betydning for både proces, kvalitet og det endelige resultat. Samtidig findes der mange forskellige samarbejdsformer, og det er derfor vigtigt at forstå, hvordan samarbejde kan organiseres og anvendes i praksis, og hvorfor det kan være smart at inddrage det som et evalueringskriterium.
Ved denne online-briefing sætter udbuds- og entrepriseretsadvokat Kia Marina Borch-Hansen fokus på, hvordan samarbejde kan indgå som et evalueringskriterie, og hvilke overvejelser det kræver – både for ordregivere og tilbudsgivere.
Til briefingen vil vi bl.a. komme ind på:
- Hvordan anvendes tildelingskriterier i praksis – og hvorfor spiller samarbejde en stadig større rolle?
- Hvorfor er det relevant at inddrage samarbejde allerede i udbudsfasen?
- Juridiske og praktiske opmærksomhedspunkter ved evaluering af samarbejde i udbud – både i forhold til formuleringen af kriteriet men også tilbuddets udformning
Briefingen afholdes fra kl. 11:30 – 12:00.
