Cirkularitet og brugen af genbrugsmaterialer er områder, som flere aktører i branchen ønsker at fremme i deres projekter. Desværre oplever mange juridiske barrierer, der ofte afskrækker dem fra at tage fat på anvendelsen af disse materialer. Det, synes vi, er ærgerligt, da entrepriseretten faktisk kan bruges som en ramme for at indtænke genbrugsmaterialer og stille krav til bæredygtighed i dit byggeri.
Vores formål med dagens program er at afmystificere de juridiske udfordringer og vise, hvordan genbrugsmaterialer kan integreres i byggeriet med fokus på en retfærdig fordeling af risici. Vi ser på mulighederne for at bruge materialer, der tidligere blev betragtet som affald samtidig med, at vi opretholder de nødvendige sikkerhedsstandarder og kvalitetskrav.
Vi kommer også til præsentere en metode, hvor byggeriets parter kan arbejde struktureret med fordeling af risici, uden at du som entreprenør påtager dig større risici, end du kan håndtere.
Programmet indeholder:
- Ansvar for mangler ved bæredygtige byggematerialer: Hvem bærer ansvaret for mangler ved bæredygtige byggematerialer, hvis vi følger reglerne i AB18, ABR 18 og ABT 18
- Konkrete værktøjer: Værktøjer til allerede i morgen at arbejde transparent med risiko og ansvar for bæredygtige byggematerialer uden at løbe sur i juraen
- Praktiske eksempler og løsninger: Praktiske eksempler og løsninger på, hvordan genbrugsmaterialer kan integreres i byggeriet
Tag del i netværk for entreprenører
Briefingen markerer samtidig begyndelsen på et fagligt samlingspunkt og netværk, hvor målet er at skabe et forum for vidensdeling og erfaringsudveksling med entreprenører. Vores udgangspunkt vil være at bidrage med vores byggetekniske og juridiske speciale. Vores ambition er, at vi i fællesskab, fra gang til gang bestemmer det faglige emne og holdepunkt for næste møde. På den måde sikrer vi, at indholdet forbliver relevant, aktuelt og forankret i hverdagens virkeligheder.
Vi glæder os til at tage hul på dialogen – og til at sætte skub i udviklingen sammen med jer.
DET PRAKTISKE
Briefingen finder sted den 17. september 2025
Kl. 14:30: Ankomst og kaffe/the, frugt og kage
Kl. 15:00: Netværksmødet starter
Kl. 17:00: Tak for i dag
Det er gratis at deltage.
◊
Mødet foregår i vores lokaler på Dampfærgevej 27-29, 2100 København Ø.
Læs mere om transport til kontoret