Over tre eftermiddage inviterer Byens Netværk, Molt Wengel og Rådet for Bæredygtigt Byggeri til samtalesalon i Aarhus, hvor vi i godt brancheselskab tager hul på tre af de vigtigste samtaler relateret til byggeriets store omstilling. Der er plads til store visioner, realitetstjek og nørderier i dybden, og ambitionen er, at vi forlader salonen med kampgejst og opsmøgede ærmer.

Ved den første samtalesalon undersøger vi spørgsmål som: Hvordan finder vi balancen mellem den gamle og den nye bygningsmasse? Hvordan håndterer vi de eksisterende materialer og den eventuelle uønskede kemi, de indeholder? Hvilke udfordringer opstår i mødet mellem den eksisterende og den nuværende lovgivning? Og hvordan sørger vi for, at nybyggeri er både holdbart og elsket de næste 100 år?

Program for eftermiddagen:

  • Ankomst og velkommen ved Molt Wengel, Byens Netværk og Rådet for Bæredygtigt Byggeri
  • Perspektiver på en ny byggepraksis ved Hanne Tine Ring Hansen, Faggruppeleder regenerativt byggeri, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
  • Fælles refleksion (i plenum)
  • Åben paneldebat:
    • Emily Helsengreen, områdeansvarlig for Regenerativt Byggeri, Transition
    • Esben Obeling, kommuneplanchef, Aarhus Kommune
    • Line Tellefsen, teamleder og afdelingsleder Aarhus, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
    • Stina Rask Jensen, Head of Transformation & Conservation, CEBRA
  • Afslutning og tak for i dag

 

Og det praktiske:

Dato: 4. marts 2026

Tid: kl. 15-17

Sted: Molt Wengel Advokatpartnerselskab, Kannikegade 16B, 1.sal, 8000 Aarhus C (Læs mere om transport til kontoret )

Andet: Der vil være forplejning under arrangementet.