Projektgennemgang er en obligatorisk og essentiel del af de fleste bygge- og anlægsprojekter. I nogle tilfælde får den karakter af en generel og overordnet gennemgang af hele projektet. I andre har parterne nøje udvalgt de emner, der erfaringsmæssigt har størst indflydelse på pris, tid og kvalitet.
Har du lyst til at blive klogere på formålet med projektgennemgangen og forhåbentlig undgå at skulle tviste om emner, der kunne have været afklaret på et tidligere tidspunkt? I så fald kanl du deltage ved denne online-briefing, hvor advokat Peter Qvist Lessèl gennemgår den tekniske og juridiske betydning af en projektgennemgang.
Du får fx indsigt i:
- Formålet og baggrunden med projektgennemgang baseret på AB 18 og ABR 18
- Hvornår giver det mening at afholde projektgennemgangen: Før eller efter indgåelse af entrepriseaftalen?
- Hvilken reaktionspligt har entreprenøren?
- Hvilken juridisk betydning har projektgennemgangen?
Briefingen finder sted i tidsrummet kl. 11.30 til kl. 12.00.
