Også i komplekse voldgiftssager
Debriefing bruges især internt – men med blik for, hvordan det påvirker det arbejde, der når ud til kunden. Særligt i de store og komplekse voldgiftssager er det en nødvendighed at kigge bagud for at kunne bevæge sig kvalificeret fremad.
”Vi spørger os selv: Skulle vi have orienteret hinanden eller kunden mere løbende? Løb tiden fra os? Var der noget, vi troede, var klart, som viste sig ikke at være det? Vi sætter det hele op – og lærer af det,” fortæller Amalie.
Det handler ikke om at være bagkloge – men om at være ærlige og nysgerrige. Og om at turde tro på, at selv de mindste justeringer kan gøre en reel forskel.
”Vi tror ikke, at læring kun sker i domsafsigelser. Den sker også i det rum, vi skaber bagefter – når vi tør se på os selv og spørge: Hvad var stærkt? Og hvad kan vi gøre endnu bedre?” runder Amalie af med.
Hos Molt Wengel har vi gennemgået debriefing af tusindvis af sager i bygge- og anlægsbranchen. Derigennem har vi fået struktureret og overførbar erfaring, som vi daglig bruger til at rådgive kunder på den bedste og mest oplyste baggrund. Kontakt advokat Amalie Schmidt Møller for en uforpligtende dialog, hvis du som bygherre eller totalentreprenør står i en optrappende konflikt. Ring eller skriv på tlf. +45 24286 898 eller mail asm@mowe.dk
Vil du i gang med at også at debriefe dine projektsamarbejder?
Debriefing efter et projektsamarbejde behøver ikke langt og udførligt forarbejde. Det fordrer heller ikke megen tid. Det kræver blot, at projektets deltagere møder op til debriefingen og i løbet af en lille times tid deltager aktivt i gennemgangen af alle faser af projektet. Her gennemgås – åbent og ærligt – succeser, mangler, forbedringsmuligheder og fejl.
For at sikre struktur og overblik ved debriefing-møder anvender vi hos Molt Wengel en fast skabelon for møderne. Denne skabelon har vi lavet om til et håndgribeligt værktøj, som vi deler med kunder og andre, der kunne have interesse for at prøve kræfter med debriefing af projektsamarbejder:
