Løsningstrappen sætter sine spor i voldgiftssager – på flere måder

 

Det er ikke alle sager, der skal vindes på tunge juridiske argumenter. Nogle gange vindes de på noget så lavpraktisk som en manglende mødeindkaldelse som del af løsningstrappen. Dén oplevelse kan advokat Kristoffer Nørholm Hedegaard fra vores Aarhus-kontor tale med om:

“Vores kunde stod over for en voldgiftssag anlagt af modparten. Men sagen blev aldrig til noget, da modpartens advokat glemte en detalje fra løsningstrappen.”

Løsningstrappen – en formalitet med store konsekvenser

Før et klageskrift kan indgives som en voldgiftssag, skal der have været gennemført en såkaldt løsningstrappe. Et forsøg på at løse konflikten gennem dialog mellem parterne.

I den konkrete sag mente modparten, at de havde overholdt alle krav til møder og mødeindkaldelser. Men da det kom til stykket, kunne modparten ikke dokumentere, at der var sendt en egentlig indkaldelse til et møde efter løsningstrappens regler – og sagen blev derfor afvist.

En afgørelse med ekstra betydning

I netop denne sag havde forglemmelsen ikke bare betydning for sagsforløbet – men også for økonomien. For da modparten indleverede sit klageskrift, løb de mod en forældelsesfrist. Og da sagen blev afvist, havde de ikke længere samme muligheder for at rejse kravene igen.

“Det var ikke vores eneste grund til at påpege fejlen – men det blev en vigtig faktor. At kende reglerne til bunds kan derfor være det, der kommer til at gøre forskellen for vores kunder. Og her hjælper det os rigtig meget, at vi er specialiseret i entrepriseret,” understreger Kristoffer.

En påmindelse forklædt som sejr

For Kristoffer og resten af teamet var afgørelsen en bekræftelse på, at grundighed, viden og dokumentation er langt mere end administrative øvelser. Det er kernen i god rådgivning.

“Vi vil altid gerne vinde på argumenterne. Men nogle gange vinder vi altså, fordi vi har mest styr på reglerne ned til mindste detalje inden for bygge- og anlægsbranchen. Og det er vi meget stolte af.”, runder Kristoffer af.

Se en forsimplet udgave af løsningstrappen nedenfor. Klik på illustrationen for at forstørre:

 

I vores Vidensarkiv finder du desuden dokumentet ‘Kort om tvisthåndtering’, hvor vi med udgangspunkt i løsningstrappen gennemgår de forskellige muligheder, der er for konflikthåndtering i bygge- og anlægssager.

 

Har du spørgsmål til indlægget, løsningstrappen eller andet generelt inden for entrepriseretten, kan du altid kontakt Kristoffer på mail knh@mowe.dk eller tlf.: Tlf. +45 – 3577 9960.

 

 

Debriefing - et skarpt værktøj i vores team for voldgiftsager

11-08-25

Når man fører en stor voldgiftssag, tæller hvert ord. Men også det, der sker bagefter. Hos Molt Wengel bruger vi systematisk debriefing til at gøre vores arbejde skarpere – allerede til næste sag.

I dette indlæg fortæller Amalie, hvordan ærlig refleksion og en fælles metode gør os klogere – og leverancerne bedre.

Læs om debrief som værktøj

Når kaos bliver til klarhed i byggeriets voldgiftssager

05-08-25

Når en voldgiftssag lander på vores bord, følger der ofte kaos med: følelser, frustration og dokumentation i tusind stykker. Hos Molt Wengel arbejder vi metodisk med at skabe klarhed – både i sagen og for kunden.

I et indlæg fortæller Marc, hvordan struktur, visualisering og forståelse for byggeriets hverdag gør komplekse tvister til sager, der kan løses.

Læs indlæg her

Voldgift er en mulighed – ikke en nødvendighed

01-07-25

Når økonomiske uenigheder truer med at bremse byggeriet, havner sagen alt for ofte i voldgift. Men det behøver ikke ende der. Hos Molt Wengel arbejder vi for at genskabe dialog og finde løsninger, der skaber ro og fremdrift – uden at konflikten løber løbsk.

Læs indlægget her

Fanget i en voldgiftssag?

04-03-25

Succes i voldgiftssager handler dels om processen, dels om resultatet. Derfor er der hos Molt Wengels team for voldgiftssager fokus på begge dele, når vi samarbejder med en kunde om en sag.

Advokat Solveig Samsø Heide Jørgensen giver i indlægget råd til, hvordan du bedst får succes i din voldgiftssag.

Få gode råd om voldgiftssager

Vil du modtage vores nyhedsbreve?

Udfyld felterne nedenfor: