Ønsker du, at drage nytte af praktiske input til projektets udformning fra den udførende entreprenør?

Udgivet i december 2016

Sidste måneds nyhedsbrev handlede om projektgranskning og de fordele, som er knyttet til en planlagt og faciliteret projektgranskning.

Formålet med projektgranskning er at kvalitetssikre hele eller udvalgte dele af projektmaterialet, for derigennem at opdage eventuelle fejl eller uklarheder på et tidligt tidspunkt.

Fordelen er, at bygherren får afklaret, om der er fejl eller uklarheder i det udarbejdede projektmateriale, der har økonomiske eller tidsmæssige indvirkninger på byggeriet.

Denne måneds nyhedsbrev følger op og handler om entreprenørens ansvar for den projektering, der sker i forbindelse med den tidlige inddragelse af entreprenøren. Der knyttes også enkelte bemærkninger til den projektering, som entreprenøren måtte foretage efterfølgende under udførelsen af byggeriet.

1) Formålet med entreprenørens bidrag til projekteringen

Projektgranskning kan have et mere videregående formål end skitseret ovenfor.

Bygherren kan således ønske at have mulighed for at indarbejde entreprenørens forslag til optimering af byggeriet. Entreprenøren kan også fremkomme med konkrete forslag til afhjælpning af eventuelle projekteringsfejl og uklarheder i projektet eller fremsætte forslag til yderligere detaljering eller håndtering af særlige udfordringer i forbindelse med udførelsen.

Det er bygherrens ansvar at sikre, at entreprenørens løbende bidrag håndteres såvel praktisk og teknisk som juridisk.

Hvem bærer risikoen og hvornår?

Når en traditionel fag-, hoved- og storentreprise udbydes på grundlag af et fuldt færdigt og kvalitetssikret hovedprojekt, er udgangspunktet, at bygherren og den tekniske rådgiver har ansvaret for eventuelle fejl og uklarheder i hovedprojektet.

I dag er realiteten dog, at meget få projekter reelt udbydes på grundlag af et fuldt færdigt hovedprojekt og dermed opstår spørgsmålet om, hvem der har projekteringsansvaret for de løsninger, som parterne i fællesskab kommer frem til enten forud for opstart af byggeriet eller under udførelsen af byggeriet.

Ansvar for ændringer i forbindelse med projektgranskning

Det traditionelle udgangspunkt, hvor bygherren og den tekniske rådgiver har ansvaret for projekteringen, gælder også i forbindelse med projektgranskning.

Når entreprenøren imidlertid, via projektgranskningen, kommer med konkrete projekteringsforslag (f. eks. yderligere detaljering) eller ændringsforslag, som bygherren indarbejder i projektet, opstår risikoen for, at bygherren eller de tekniske rådgivere efterfølgende – hvis der konstateres problemer – gør gældende, at entreprenøren helt eller delvist har overtaget projekteringsansvaret for de pågældende dele i projektet.

Hvis ikke denne problemstilling er håndteret i entreprisekontrakten og rådgiveraftalen, vil det afhænge af en konkret vurdering, om entreprenøren er ansvarlig for fejl i projekteringsforslagene.

Hvis processen derimod er beskrevet i projektets aftalegrundlag, sker placeringen af ansvaret naturligvis i henhold dertil. Det samlede ansvar for projektet forbliver hos de tekniske rådgivere, hvis der på forhånd er sikret en klar og velbeskrevet proces for håndtering af entreprenørens projekteringsforslag. Dette kan være tilfældet, hvor bygherrens rådgivere forpligtes til at vurdere entreprenørens forslag, og efterfølgende godkende og indarbejde dem i projektet.

2) Entreprenørens ansvar for efterfølgende projekteringsforslag

I praksis sker det ofte, at entreprenøren under udførelsen kommer med forslag til ændringer i projektet.

Spørgsmålet er, om entreprenøren overtager ansvaret for projekteringen på det pågældende punkt, hvis bygherren vælger at følge entreprenørens forslag.

Bygherrens ansvar

Der er i retspraksis og den juridiske litteratur enighed om, at bygherren som udgangspunkt har ansvaret for projektet, når entreprenøren kommer med flere alternative forslag, og bygherren vurderer og udvælger et af forslagene. Bygherren anses i sådanne tilfælde for at have foretaget valget af det pågældende forslag, og har dermed også ansvaret for projekteringen.

Ansvaret er ligeledes bygherrens, når entreprenørens projektforslag ikke er gennemprojekteret og derfor alene har karakter af et oplæg til bygherren. Herefter vil det være op til bygherren selv at undersøge forslagets egnethed og efterfølgende indarbejde forslaget i projektet.

Entreprenørens ansvar

På den anden side findes der også i litteraturen og i retspraksis eksempler, hvor entreprenøren, som følge af forslag om projektændringer, helt eller delvist overtager ansvaret for projekteringen.

Det sker særligt i tilfælde, hvor entreprenøren besidder særlig sagkundskab inden for projektændringens fagområde, og hvor forslaget er detaljeret. I disse situationer er der risiko for, at projekteringsansvaret flyttes helt eller delvist fra bygherren/bygherrens rådgivere til entreprenøren.

Overordnede ansvarsforhold, som bør reguleres

Når bygherren ønsker at udnytte entreprenørens sagkundskab til at forbedre projektet i forbindelse med projektgranskningen eller gerne ser, at der ydes entreprenørrådgivning i byggesagerne, skal de ansvarsmæssige forhold være beskrevet i aftalegrundlaget. Alternativt er der risiko for, at entreprenøren er tilbageholdende med ændringsforslag eller at der efterfølgende opstår konflikter på baggrund af et uklart aftalegrundlag.

Derfor bør bygherrerne på forhånd være omhyggelige med at regulere ansvarsfordelingen i forbindelse med projektgranskningen i parternes aftale, så de fælles kræfter i stedet bruges på at skabe gode bygbare projekter.

I den forbindelse bør bygherren også overveje de forsikringsmæssige dækninger. Det skal fremhæves, at entreprenørerne som udgangspunkt ikke har forsikring, der dækker mangelfuld projektering. Dermed kan bygherren risikere, at entreprenøren ikke kan honorere et eventuelt erstatningskrav.