Tvister er tidskrævende og tunge. Tvister opstår ofte i de situationer, hvor et arbejde kun fremgår af tegningerne, men ikke af beskrivelserne. Her vil uklarhederne i forholdet mellem tegninger og beskrivelser typisk føre til, at parterne ikke kan blive enige om, hvorvidt det pågældende arbejde berettiger entreprenøren til ekstrabetaling.
1. Ekstraarbejder: Hvornår og hvorfor?
Årsagerne til ekstraarbejder kan være mange: Bygherren ønsker ændringer til projektet, entreprenøren har opdaget, at grundvandet er uforudset højt, rådgiveren har ikke fået præciseret, om facadepladerne skulle nittes eller skrues osv. Fælles for ekstraarbejder er, at de vedrører forhold, der ikke var taget højde for ved aftalens indgåelse.
Entreprenøren begrunder ofte krav om ekstrabetaling med, at udbudsmaterialet var uklart, eller at arbejdet var mere omfattende end aftalt.
Er parterne enige om, at der er tale om ekstraarbejder, udfærdiger de normalt en aftaleseddel om det pågældende arbejde. Dette gælder især i tilfælde, hvor det er klart, at arbejdet ikke er en del af aftalegrundlaget, fx hvis bygherren ønsker en væg mere end oprindeligt forudsat. Er det mindre klart om et arbejde er et ekstraarbejde eller ej, må parterne tage afsæt i udbudsmaterialet, og her er det centrale, hvad entreprenøren med rette kunne forudsætte ved aftalens indgåelse.
2. Uoverensstemmelser mellem tegninger og beskrivelser
Uklarheder mellem tegninger og beskrivelser fører ofte til uenighed mellem bygherren og entreprenøren. Entreprenøren vil på den ene side gøre gældende, at udbudsmaterialet ikke er klart og tydeligt formuleret, mens bygherren formentlig vil have det synspunkt, at medmindre andet er aftalt; skal entreprenøren levere sædvanlig god kvalitet, udført håndværksmæssigt korrekt og med de nødvendige biydelser i overensstemmelse med AB 18 § 12, stk. 1.
Af projektmaterialet fremgik det måske, at entreprenøren var forpligtet til at opsætte malede branddøre, som overholdt myndighedernes brandkrav. Mindre klart fremgik det måske af tegningen, at dørene skulle være malet i en pastelfarvet grøn. Det er i situationer som denne, at det er relevant at overveje, hvor i projektmaterialet det pågældende arbejde bør fremgå. Praksis viser, at sådanne uklarheder ofte leder til uenighed mellem entreprenør og bygherre.
Det forhold, at et arbejde ikke fremgår fuldt af projektbeskrivelserne, gør det relevant at overveje, om entreprenøren burde have forudset arbejdet på grundlag af tegningerne.
Praksis fra Voldgiftsretten tegner ikke nødvendigvis et ensartet billede. Eksempelvis anså Voldgiftsretten i T:BB 2008.305 VBA ikke et arbejde for ekstraarbejde med henvisning til, at det præcise arbejde fremgik af en tegning. I dette konkrete tilfælde var det således tilstrækkeligt, at arbejdet blot fremgik af tegning, og man anså det derfor for at være et kontraktarbejde.
Omvendt var situationen i KFE 1976.51, hvor det var bækkenskyllere, der var genstand for tvist mellem parterne. I den konkrete sag fremgik bækkenskyllerne af visse tegninger, men ikke af sanitetsfortegnelserne. Her nåede Voldgiftsretten frem til, at entreprenøren var berettiget til at gå ud fra, at sanitetsfortegnelsen var udtømmende. Der var derfor tale om et ekstraarbejde, som entreprenøren kunne kræve ekstrabetaling for, og bygherren burde have nævnt udførslen af bækkenskyllerne et mere nærliggende sted, f.eks. i arbejdsbeskrivelsen.
Det er langt fra altid givet, at beskrivelserne tillægges højere vægt end tegninger. Det afhænger i høj grad af de konkrete omstændigheder. Dette illustreres desuden i T:BB 2015.62, hvor entreprenøren anså sig for berettiget til ekstrabetaling for udførelse af en række brandspjæld. Voldgiftsretten fandt imidlertid, at entreprenøren ikke havde krav på merbetaling, da antallet af nødvendige brandspjæld fremgik af tegningerne. Udførelsen af brandspjæld blev derfor anset som et kontraktarbejde, selvom det præcise antal kun fremgik af tegninger.
Praksis peger således i forskellige retninger, og der kan ikke udledes et generelt krav om, at alle forhold skal være direkte beskrevet i udbudsmaterialet for at være en del af kontrakten. På den anden side afhænger udfaldet af en tvist i højere grad af de konkrete omstændigheder. Rutineprægede arbejdsmetoder eller branchestandarder kan lempe kravene til materialets detaljeringsgrad, da det i almindelighed ofte lægges til grund, at entreprenøren er bekendt med sådanne forhold. Videre vil det også blive tillagt betydning, i hvilket omfang entreprenøren havde indgående kendskab til projektet, f.eks. fordi man havde valgt at inddrage entreprenøren tidligt i byggesagen for at få dennes input til udførelsen.
På den anden side vil komplekse eller innovative projekter skærpe kravene til præcisering og entydighed i projektmaterialet, da der i sådanne tilfælde kan være større usikkerheder, som kræver specifik beskrivelse.
Faglig indsigt i det pågældende område og projekt er således afgørende for vurderingen af, om forholdene kunne forudses af entreprenøren eller ligger ud over det aftalte.
3. Forebyg tvister om ekstraarbejder
Ved udformningen af udbudsmaterialet bør man som bygherre søge at minimere risikoen for tvister omkring ekstraarbejder. Dette kan man bl.a. gøre ved at få klarlagt alle ønsker til projektet inden materialet udarbejdes færdigt. Dertil kan det være formålstjenesteligt at benytte sig af tidlig entreprenørinddragelse for herved at minimere risikoen for tvivlsspørgsmål sent i forløbet.
For bygherren kan det være fristende at benytte sig af en ‘juridisk trylleformular’. Eksemplerne på en sådan formular er mange, men én af dem, man ofte støder på, er, at ‘entreprenørens tilbud skal indeholde alle ydelser og bi-ydelser’. Voldgiftspraksis har generelt vist betydelig skepsis for sådanne elastiske vilkår, der alene er indføjet med det formål at slække på kravene til bygherrens udbudsmateriale. Da det i lyset af praksis er vanskeligt at forudse, om det bliver en tegning eller beskrivelsen, som er udslagsgivende, bør man som bygherre sikre, at udbudsmaterialet er gennemarbejdet.
På den anden side bør man som entreprenør generelt være tilbageholdende med at udføre ekstraarbejder uden at have indgået en klar aftale med bygherren herom, idet man ellers risikerer at udføre arbejde, som ikke berettiger til ekstrabetaling.
Som tommelfingerregler bør man derfor ved indgåelse af en entrepriseaftale altid have i tankerne:
- At det ikke altid er klart, hvad der gælder, og der derfor er behov for en detaljeret beskrivelse, tegning, liste e.l. Til eksempel kan en tegning vise tværbjælker af stål, hvor det må forventes, at entreprenøren kan regne ud, at de skal gøres fast på den ene eller anden måde. Derimod kan en entreprenør ikke forventes at vide om de svejses, boltes eller nittes sammen, hvorfor dette skal defineres.
- Jo mindre gennemarbejdet udbudsmaterialet er, desto færre detaljer vil der fremgå. Derved øges risikoen for tidskrævende og tunge tvister.
- Selvom noget fremgår tydeligt af en tegning, er det ikke altid tilstrækkeligt. Derfor bør detaljer yderligere fremgå af en beskrivelse e.l.
4. Vil du vide mere?
Hvis du fortsat har spørgsmål til tvister omkring ekstraarbejder, kan du desuden læse tidligere artikler, som advokat Solveig Samsø Heide Jørgensen har skrevet:
Hvad skal du som bygherre eller entreprenør vide om håndtering af ekstraarbejder?