Uanset om det er første gang du arbejder med en FIDIC-kontrakt, eller du er velbevandret i internationale entreprisekontrakter, så er bestemmelsen i sub-clause 20.1 om claims helt central for både entreprenøren og bygherren. I denne artikel giver vi en introduktion til bestemmelsen, og hvad det er vigtigt at være opmærksom på i forhold til den praktiske del af claim management.

Af advokat, teamleder Kristina Ledertoug Wartacz

International entrepriseret: Hvornår er FIDIC-vilkårene relevante?

Fédération Internationale des Ingénieurs Conseils, bedre kendt som FIDIC, blev stiftet i Belgien i 1913 og er en international sammenslutning af rådgivende ingeniører, hvor det enkelte medlemsland typisk er repræsenteret gennem den førende ingeniørsammenslutning. I Danmark er det Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

FIDIC-vilkårene er relevante for større entrepriseprojekter, som indeholder et grænseoverskridende element. Hvis en dansk entreprenør vil byde på et projekt i udlandet, kan anvendelsen af FIDIC være vejen ind. Og hvis en dansk bygherre har brug for specialviden fra en udenlandsk entreprenør, vil en FIDIC-kontrakt ofte være den rigtige løsning.

FIDIC’s standardvilkår skal aftales, før de får retskraft. Det følger af, at FIDIC ikke er et agreed document ligesom AB 18, hvor byggeriets parter bredt har været involveret i tilblivelsen. Derfor har FIDIC også ry for at være bygherrevenlige vilkår, og det skinner også igennem i bestemmelsen i sub-clause 20.1.

Hvad er formålet med sub-clause 20.1?

Sub-clause 20.1 bestemmer, hvordan entreprenøren skal handle, hvis han anser sig som berettiget til tidsfristforlængelse og/eller betaling for ekstraarbejder.

Entreprenøren skal overholde en reklamations- og præklusionsfrist på 28 dage. Hvis entreprenøren undlader at reklamere inden for 28-dages fristen, mister han sit krav mod bygherren.

Begrundelsen for den byrdefulde 28-dages frist er, at de involverede parter hurtigt bliver klar over, at der er en begivenhed eller omstændighed, hvor entreprenøren anser sig berettiget til ekstra betaling eller tidsfristforlængelse. Dermed har parterne mulighed for at opnå afklaring og eventuelt korrigere omstændighederne under entreprisens udførelse, frem for at afklaringen bliver udskudt til senere i forløbet og måske først efter entreprisens færdiggørelse.

Entreprenøren skal derudover overholde en 42-dages frist til at afgive en detaljeret beskrivelse af begivenhederne, som har givet anledning til kravet. På baggrund af 42-dages fristen er entreprenøren også forpligtet til at opbevare dokumenter og fortegnelser, som har betydning for vurderingen af kravets berettigelse. Denne dokumentationspligt gælder under entreprisens udførelse, og entreprenøren kan da ikke efter, at kravet er opstået, producere vidneudsagn eller andet, fordi entreprenøren ikke har den nødvendige dokumentation til at beskrive kravets opståen.

Vær beredt med claim management

I forbindelse med komplekse entrepriseprojekter er det ingen let opgave for entreprenøren at beskytte sin ret til ekstrabetaling og tidsfristforlængelse.

Teoretisk er det klart, at formålet med den byrdefulde reklamations- og præklusionsfrist er, at alle krav kommer frem i lyset. I praksis er risikoen ved 28-dages reklamationsfristen, at i stedet for at reducere antallet af tvivlsspørgsmål får den korte frist den modsatte effekt. Dermed kan reklamationsfristen være med til at rejse spørgsmål og krav, som ikke tidligere har været problemer, eller som reelt set ikke er problemer.

Ulempen ved entreprenørens krav til reklamation og dokumentationspligt kan også vise sig ved, at entreprenører i stigende grad anvender personale, som kun er ansat til at tage sig af fremsættelsen af krav. En entreprenør, som byder på en FIDIC-kontrakt, ved udmærket godt, at han skal indregne penge til at sidde og skrive claims, så han sikrer sig imod risikoen ved ikke at overholde reklamationsfristen.

Omvendt er det i bygherrens interesse, at antallet af claims holdes på et stabilt niveau, så fokus gennem hele projektets levetid kan holdes på udførelsen. Hvis antallet af claims pludselig stiger (mere eller mindre) eksplosivt, bør det få bygherrens alarmklokker til at ringe.

På denne baggrund er det en god idé at have et godt claim management system. En del heraf er selvfølgelig at have sine juridiske rådgivere på plads, hvad enten de sidder internt eller eksternt, så man som bygherre eller entreprenør er godt klædt på til at styre igennem de krav, som skal sendes eller gennemgås.

Sammenfatning – 5 gode råd til FIDIC-vilkårene

Entreprenøren skal være meget opmærksom på reklamationsfristen i sub-clause 20.1, der har effekt som en præklusionsregel. Entreprenøren kan således risikere at miste sit krav, hvis han ikke overholder fristerne. Bygherren skal ligeledes også være opmærksom på sin reklamationsfrist i sub-clause 2.5, desuagtet denne er mindre streng end entreprenørens.

Vores introduktion til FIDIC og claim management kan sammenfattes i 5 gode råd:

1. FIDIC-vilkårene er bredt anerkendte i international entreprise og er derfor fordelagtige at bruge i samarbejdet med udenlandske parter

2. Den detaljerede og strenge (bygherrevenlige) regel stiller store krav til entreprenørens dokumenthåndtering

3. Entreprenøren har ansvaret for at bevissikre ved at samle og opbevare dokumentation og fortegnelser (samtidig (original) dokumentation)

4. Bygherrens organisation skal kunne håndtere en lind strøm af krav

5. Fordelen er at kravene kommer tidligt frem i lyset og kan afklares under udførelsen

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med din FIDIC-kontrakt eller få indblik i vores erfaringer, så kontakt Kristina på klw@mowe.dk eller på telefon +45 6016 7096.