Sådan undgår du konflikter med din underentreprenør

Organisationsdiagrammer i byggerier har ofte mange led. Nogle hoved- og totalentreprenører har dele af byggeriet i egenproduktion. Andre agerer rene styringsentreprenører. Det er derfor nærmere hovedreglen end undtagelsen, at der skal mere end ét led på en byggeplads til at udføre de arbejder, der er uden for styringsentreprenørens specialområde.

Vi oplever ofte, at der opstår tvister, hvis hoved- eller totalentreprenøren ikke har sørget for, at der er overensstemmelse mellem de ydelser, der skal leveres til bygherren, og de ydelser, underentreprenøren skal levere. Nogle gange ender det så galt, at underentreprenørens krav strander hos hoved- eller totalentreprenøren.

Hvis du som hoved- eller totalentreprenør skal videreføre nogle af dine ydelser – uanset om de skal i en underentreprise eller under-underentreprise – bør ”back-to-back” derfor blinke på lystavlen for at sikre, at kravene ikke ender hos dig. For hvis der gennem hele organisationsdiagrammet er en fælles forståelse af, hvad der skal leveres, så er vores erfaring, at der er færre byggestop og færre krav, der giver anledning til tvister.

Konkrete fokuspunkter

Gennem tiden har vi oplevet mange og forskellige udfordringer, når det kommer til underentrepriseaftaler. Nedenfor har vi samlet en håndfuld af de hyppigste – og et par gode råd til at løse dem.

1: Udbudsmaterialet

Når du som hoved- eller totalentreprenør indgår aftaler med dine underentreprenører, skal du sørge for at vedlægge og henvise til det projektmateriale, som danner grundlag for din ydelse over for bygherre. På den måde kan du sikre, at underentreprenøren er forpligtet til at udføre det samme arbejde, som du skal levere til bygherren. Det er dog vigtigt ikke ukritisk at vedlægge alt materiale, da underentreprenøren i så fald indimellem finder uklarheder, der må betegnes som en hovedentreprenørrisiko. Det kan fx være tilfældet, hvis der er uoverensstemmelse mellem murer- og smedebeskrivelsen.

2: Tvisteløsning og værneting

Det er vigtigt, at du sørger for, at kontrakternes bestemmelser om tvisteløsning og værneting stemmer overens. Hvis bygherren er forbruger, kan du ikke på forhånd gyldigt aftale, at tvister skal afgøres ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Hvis du som hovedentreprenør i det tilfælde har vedtaget AB 18 i begge led, vil du kunne risikere at skulle føre sagen mod bygherre ved de almindelige domstole – mens en tvist med underentreprenøren vil skulle behandles ved Voldgiftsnævnet. På den måde er du afskåret fra at kunne inddrage underentreprenøren i tvisten med bygherren, og det vil føre til en uhensigtsmæssig proces og ressourcespild, fordi du bliver nødt til at føre sagerne ved forskellige instanser.

3: Tilbudsdagen (indeksregulering)

For tiden udgør indeksregulering og ekstraordinære prisstigninger store udfordringer for alle i branchen. Indeksregulering og ekstraordinære prisstigninger udregnes med udgangspunkt i tilbudsdagen, jf. AB 18 §§ og 35. Det kan give udfordringer i relation til at videreføre krav om prisstigninger mod bygherren, hvis der er forskel i tilbudsdagen.

4: Underentreprenøren/leverandørens almindelige forretningsbetingelser

I mange tilfælde vil underentreprenører/leverandører ved aftaleindgåelse/ordrebekræftelse vedlægge deres almindelige forretningsbetingelser. Disse betingelser kan ofte skabe tvivl om, hvordan parternes aftale skal fortolkes. Det er fx tilfældet, hvis leverandørens forretningsbetingelser indeholder tilføjelse eller ændringer til reglerne i AB om prisregulering. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om de almindelige forretningsbetingelser er i overensstemmelse med entrepriseaftalen.

5: Tidsplan og terminer

En af de hyppigste årsager til tvister er tid. Det er vigtigt som hoved- eller totalentreprenør, at tidsforpligtelser over for bygherren er spejlet mod underentreprenørerne. Indeholder hovedentrepriseaftalen fx dagbod for mellemterminer, er det afgørende, at du har taget stilling til, hvordan det skal håndteres i forhold til underentreprenører.