Hvad vælger du: voldgift eller alternativ tvistløsning?

Byggeprojekter bliver ofte ramt af konflikter. For tiden er det især de ekstraordinære prisstigninger på materialer og de afledte tidsmæssige konsekvenser af knaphed på selvsamme, der skaber uenighed, og som udfordrer planlagte og igangværende projekter. Hvem bærer ansvaret, og hvem skal betale, når det hele bliver dyrere end forventet? Og hvad gør vi, når materialerne ikke kan skaffes til tiden, og byggeriet bliver forsinket?

Spørgsmålene fører ofte til tvister, der koster alle parter dyrt. Men når det er svært at skabe enighed, er alternativ tvistløsning som hurtig afgørelse, opmandsafgørelse, mægling eller mediation et oplagt valg. De forskellige former øger ikke alene chancen for at komme videre med projektet med færre eller mindre forsinkelser, men sparer også parterne for en masse ressourcer og bidrager til et bedre gennemførelse.

Den danske model for mediation

Når mediation bliver nævnt, er første reaktion ofte, at det lyder spændende, men at metoden ikke kan bruges til noget i den konkrete sag. Advokaterne har jo allerede talt sammen, og de fandt ikke et forlig eller fik løst tvisten, lyder det.

Det er en klassisk misforståelse, for mediation indebærer, at en mediator faciliterer en samtale mellem parterne. Samtalen skal ikke filtreres gennem advokaten, da tanken bag modellen for mediation er, at parterne selv skal finde frem til løsning på tvisten.

Parterne har ofte deres advokater med til mediationsmødet. Det er en rigtig god løsning, men udgangspunktet er, at det er parterne og ikke advokaterne, der taler og finder løsningerne. Mediators rolle er derfor at facilitere samtalen og hjælpe parterne til eventuel enighed.

Alle risikerer at tabe

For tiden er det navnlig prisstigninger på materialer som stål, træ og beton, der skaber udfordring for fremdriften, men andre materialer er også ramt. Mange konflikter handler om, hvem der skal bære risikoen for fordyrelsen af projektet, dokumentationen for kravene, de tidsmæssige konsekvenser for projektet og ikke mindst manglende likviditet.

Et eksempel kan være, at entreprenøren i udførelsesfasen må konstatere, at den oprindelige beregning på projektet ikke længere er retvisende grundet prisstigninger på materialerne. Entreprenøren sender derfor – berettiget – et krav til bygherren med forventning om betaling af de ekstraordinære udgifter, som entreprenøren allerede har afholdt. Bygherren afviser kravet og dermed også betaling, da bygherren vurderer, at det fremsendte krav er uberettiget eller dokumentationen utilstrækkelig. Bygherrens afvisning belaster entreprenørens likviditet, da leverandøren eller underentreprenøren allerede har modtaget betaling.

Afklaringen af berettigelsen af entreprenørens krav kan nemt tage flere uger eller måneder og med prisstigninger på op til 5-10 pct. på mange af materialerne, skaber det en uholdbar økonomisk situation for entreprenøren – og dermed også for bygherrens projekt.

En optrapning af konflikterne om betaling for ekstraordinære prisstigninger og indeksering af entreprisesummerne kan medføre mangel på likviditet i projektet, og entreprenørerne risikerer dermed i værste fald at gå konkurs. Hvis det sker, rammes projektet af en endnu større udfordring, som hverken entreprenørerne eller bygherrerne har nogen fordel af. Det bliver ikke billigere at få projekterne gennemført ved en ny entreprenør i det nuværende marked – tværtimod.

Hvordan kan mediation hjælpe i de aktuelle sager?

I mange tilfælde lykkedes det heldigvis parterne at tale sig til rette og få gennemført betaling og dermed sikret likviditeten. I eksemplet ovenfor kan udfordringen dog være, at bygherren ikke har tillid til, at entreprenørens krav er opgjort korrekt og reelt kun indeholder faktiske afholdte omkostninger og den aftalte fortjeneste. Hvis den situation opstår, kan en faciliteret dialog mellem parterne være med til at løsne op for tvisten og etablere den nødvendige tillid hos bygherren til, at entreprenøren konkret har opgjort sit krav i overensstemmelse med vilkårene i parternes aftale og eksempelvis AB 18.

Den nødvendige tillid for at løse tvisten kan til tider være vanskelig at etablere via advokaterne, da parterne ikke udveksler informationen direkte og opbygger den nødvendige tillid til håndtering af aktuelle og eventuelle fremtidige tvister.

Hvis først dialogen er gået skæv, og løsningstrappen i AB 18 § 64 ikke har bragt parterne tættere på en løsning, er opfordringen herfra, at AB 18 § 65 om mediation og mægling ikke bare læses og ”springes over”, men reelt overvejes som en mulighed.

I den nuværende situation, hvor vi ikke har nye afgørelser fra voldgiftsretterne med stillingtagen til dokumentationsniveauet for de omtvistede krav vedrørende eksempelvis ekstraordinære prisstigninger– og nogle måske er nervøse for en for fast retspraksis på området – er tiden optimal til at tænke i alternative tvistløsninger, som reducerer spild af både ressourcer og tid.

Dialog er vejen frem

Heldigvis er mediation ikke kun brugbar, når det handler om udfordringer med materialer. Jeg tror på, at mange af de tvister, som der føres voldgiftssager om – eksempelvis vedrørende ekstraarbejder, mangler og tidskrav – er sager, som kunne løses hurtigere og med værdi for begge parter, hvis parterne anvendte alternativ tvistløsning.

Kort sagt: Tillid og dialog er begreber, som også virker i byggebranchen.