Hvornår kan rådgiveren blive ansvarlig for budgetoverskridelser – og hvad gør bygherren, hvis rådgiveren er for forsigtig og bygger for mange risikopuljer ind i budgettet?

Rådgivere i byggeprojekter mødes sjældent af egentligt ansvar for overskridelser af budgetter. Der findes dog direkte regulering af rådgiverens håndtering af budgettet og tilhørende konsekvenser i de mest benyttede aftalesæt: ABR 18 og YBL 18.

Vi ser i denne artikel på rådgiveransvar for de budgetoverskridelser og prisstigninger, som aktuelt præger byggebranchen. Og så giver vi et par gode råd til at undgå eller håndtere dem.

Rådgiveren skal styre budgettet

Rådgiveren skal præstere en almindelig professionel indsats i sin rådgivning – også i forhold til økonomistyring. Ligesom på andre områder kan rådgivere ifalde et ansvar, hvis rådgiveren ikke lever op til den professionelle norm.

De økonomiske rammer og budgetforudsætninger for en opgave skal fremgå af aftale om rådgivning, hvilket står direkte i ABR 18. Derudover skal rådgiveren løbende styre økonomien ved de forskellige faseskift (fx i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag, projektforslag og udbudsprojekt). Rådgiver skal også opdatere og udarbejde en række økonomiske analyser og beskrivelse af risici. Det står detaljeret i fx YBL 18, som ofte er en del af aftalegrundlaget.

Rådgiver skal med andre ord styre budgettet aktivt – og gør rådgiveren det ikke tilstrækkeligt, kan det medføre rådgivers misligholdelse af aftalen og eventuelt et erstatningsansvar.

Hvad skal bygherre gøre, hvis budgettet alligevel overskrides?

ABR 18 giver helt kort to muligheder for bygherren:

1: Kræv omprojektering efter ABR 18 § 46, så budget igen overholdes.

Omprojektering vil typisk blive relevant ved enten for høje tilbud eller ved en stor mængde ekstraarbejder efter en aftaleindgåelse.

Fælles for de to situationer er, at det ikke er særligt tilfredsstillende for bygherren, fordi den eneste mulighed i virkelighedens verden ofte er at lave ærgerlige besparelser på kvalitet eller omfang. Det er i praksis for sent at finde de gode løsninger, hvor bygherren prioriterer på samme måde, som hvis bygherren havde kendt udfordringen allerede under projekteringen.

2: Hold rådgiveren ansvarlig for budgetmanglen

Hvis rådgiveren laver utilstrækkelig styring af budgettet – fx ved en budgetoverskridelse, der ikke varsles, eller ved manglende løbende styring – så er det ofte en mangel i rådgiverydelsen.

I denne situation skal bygherre reklamere inden for rimelig tid. Herefter kan bygherre opgøre et sædvanligt erstatningskrav, hvor bygherre skal opgøre og dokumentere sit tab. Det er tit vanskeligt for bygherren, da bygherren ofte har ”fået mursten for pengene”, hvis fx bygherrens budget overskrides som følge af en glemt ydelse, der senere købes.

Med ABR 18 § 49, stk. 2, er der indført en ’konventionalbod’. Det medfører, at bygherren kan kræve 5 % af en budgetoverskridelse for en glemt ydelse betalt af rådgiveren. Hvis rådgiveren vil undgå at betale dette beløb, skal rådgiveren på banen og redegøre for, hvorfor en overskridelse ikke skyldes rådgiveren.

Med andre ord er bygherrens krav til dokumentation lavere med denne mulighed. En betaling af 5 % af en glemt ydelse vil dog ofte være et ret lille plaster på såret.

Tal med din rådgiver

Som bygherre bør du gå i dialog med rådgiveren om styring af budgettet. Rådgiveren er ikke ansvarlig for alle budgetoverskridelser – men rådgiveren kan være ansvarlig for budgetoverskridelser, når rådgiveren burde have handlet anderledes i forløbet frem til disse.

Rådgivere bør derfor ikke indregne risikopuljer for at sikre sin overholdelse af budgettet generelt. Rådgiveren bør i stedet informere om risiko og reagere, hvis en risiko bliver aktuel, eller en ny risiko opstår. Valget af risikoprofil og størrelsen af risikopuljer bør være et emne til dialog mellem rådgiver og bygherre. Ved at tage dialogen med rådgiveren kan du som bygherre minimere risikoen for, at rådgiver indregner risikopuljer i uforholdsmæssigt stort omfang.

Sanktioner om overskridelse er ’lose lose’

Som bygherre bør du kræve og fastholde, at din rådgiver skal styre budget. ABR 18 har givet en række bedre muligheder for bygherren i tilfælde af budgetoverskridelser. Men situationen med en budgetoverskridelse vil ofte blive ærgerlig for bygherren, selv hvis bygherren kan kræve erstatning hos en rådgiver. En løbende håndtering og styring af økonomi vil typisk være at foretrække for alle parter. Prioritér derfor at kræve økonomistyringen fra rådgiveren løbende i projektet.

Prisstigninger og budgetoverskridelser

Lige nu er mange rådgivere bange for at underbudgettere på grund af prisstigninger. Men rådgiveren er slet ikke ansvarlig for overskridelser på grund af prisstigninger, som rådgiveren ikke kendte, da rådgiveren budgetterede og projekterede.

Prisstigninger skaber usikkerhed omkring budgetter i byggeriet, og det kan give anledning til at indregne endnu flere risikopuljer. Bygherre og rådgiver bør derfor tage en dialog om aktuelle risici og risikopuljens størrelse, og rådgiveren skal opdatere budget og risikoanalyse løbende. Her skal aktuelle prisstigninger også inddrages. Hvis parterne skaber en dialog om budgetter og kender til deres ansvar, vil man i høj grad kunne undgå, at der bliver indregnet voldsomme risikopuljer.

For at få det nødvendige overblik skal bygherre og rådgiver kende til forpligtelserne til budgetstyring. Disse findes primært ved at sammenholde:

  • vedtagne aftalesæt (typisk ABR 18)
  • vedtaget ydelsesbeskrivelse
  • eventuelle fravigelser og tilføjelser i aftalegrundlaget.

Så kend til forpligtelserne, og tag dialogen tidligt og løbende. Vi giver gerne et godt råd med på vejen omkring, hvor grænserne går; så ræk gerne ud til advokat Marianne Bjørnkjær Nielsen.