Mængderegulerede aftaler. Hvad skal du være opmærksom på?

I bygge- og anlægsbranchen afregnes de fleste entrepriser i dag i mere eller mindre omfang baseret på enhedspriser, altså en pris pr. enhed af et materiale eller en ydelse. Det kan fx være pr. m3 jord eller løbende meter rør. Enhedsprisen anvendes også, hvis der skal bruges flere eller mindre mængder.

Brug af enhedspriser skaber transparens og overskuelighed i forhold til den pris og prisrisiko, som parterne påtager sig. Fordi byggeprojekter er komplicerede og med en indbygget risiko for fordyrelser, ses det til tider, at bygherren udbyder entrepriseaftaler som mængderegulerede aftaler, hvor både prisrisiko og mængderisiko væltes over på entreprenøren, når entreprenøren har verificeret mængderne. I denne artikel ser vi nærmere på de udfordringer og faldgruber, der kan være forbundet med mængderegulerende aftaler og kommer råd og vejledning om, hvad du skal være særlig opmærksom på.

Hvad er mængderegulerede aftaler?

I sin ‘rene’ form er en mængdereguleret aftale en aftale, hvor entreprisen udbydes med nogle af bygherrens forudsatte og ikke bindende mængder: De såkaldte stipulerede mængder. Entreprenøren afgiver tilbud (enhedspriser) på de stipulerede mængder, og hvis der fx viser sig behov for en forøgelse af de stipulerede mængder, er entreprenøren berettiget til ekstra betaling efter AB 18 § 24, stk. 1 og 2. Her er det bygherren, der påtager sig mængderisikoen, og entreprenøren der påtager sig prisrisikoen.

I praksis ses det imidlertid ikke sjældent, at bygherren forsøger at ændre fordelingen af mængderisikoen, fx ved at entreprisen udbydes på baggrund af stipulerede mængder, som entreprenøren skal verificere. Dermed er entreprenøren ikke længere berettiget til ekstrabetaling for mængdeforøgelser, medmindre disse skyldes uforudsete forhold. Entreprenøren påtager sig således både prisrisikoen og mængderisikoen, og det er en væsentlig fravigelse fra AB-systemets risikofordeling. Ikke overraskende stilles der derfor i praksis skrappe indholdsmæssige krav til sådanne aftaler.

Hvilke byggerier egner sig til mængderegulerede aftaler?

Mængderegulerende aftaler egner sig bedst til simple byggerier, da opmåling og opgørelse af mængder her vil være forholdsvis nem. Hvis en mængdereguleret aftale skal anvendes for et større og mere komplekst og installationstungt byggeri kræves en langt højere detaljeringsgrad af projektet, der muliggør en nøjagtig og retvisende opmåling og opgørelse af mængderne.

Udfordringer og faldgruber

En af de helt grundlæggende udfordringer ved mængderegulerende aftaler er projektets detaljeringsgrad. Det er dyrt at detaljere projekter, men hvis projektet ikke er detaljeret nok, er grundlaget for at foretage opmåling af mængder utilstrækkeligt, og så øges risikoen for ekstrakrav i en mængdereguleret aftale.

Den øgede digitalisering af byggeriet kan gøre det både hurtigere og billigere at detaljere projekter og skabe bedre forudsætninger for opmåling og opgørelse af mængder, da det kan ske som automatiske mængdeudtræk fra de digitale bygningsmodeller.

Digitaliseringen er dog ikke uden udfordringer fx i forhold til hvilken måleregel, der skal anvendes ved mængdeudtræk. Dette problem er allerede kendt fra den analoge tid: men i den digitale kontekst viser problemet sig i nye afskygninger. Det er fx langt fra givent, at de forskellige softwareløsninger, som parterne anvender, arbejder med de samme måleregler, ligesom der kan gå vigtige informationer tabt i forhold til opmåling ved bygningsmodellers konvertering fra ét softwareformat til et andet. Begge dele giver risiko for fejlbehæftede mængdeudtræk.

En udfordring er også, at det ofte først er sent i projektet, når udførelsen er gået i gang, at fejl i mængdeverifikationen viser sig og skaber behov for at tilkøbe yderligere mængder. Derfor kan dette give anledning til tvister.

Der gælder i praksis skrappe krav til mængderegulerede aftaler

Mængderegulerende aftaler skal være formuleret klart og tydeligt. I flere kendelser har voldgiftsretter tilsidesat mængderegulerende aftaler under henvisning til, at aftalegrundlaget har været uklart.

Hvis det fx er uklart hvilken målemetode, der skal anvendes ved mængdeverificeringen, vil tvivlen som udgangspunkt komme bygherren til skade, så entreprenøren har ret til ekstrabetaling ved uoverensstemmelser mellem opmålingen ved mængdeverifikationen og de faktiske anvendte mængder, jf. TBB 2021.348 VBA.

En anden problemstilling er unøjagtigheder i de stipulerede mængder, som bygherren angiver i tilbudslisten. Hvis der ved entreprenørens mængdeverificering konstateres større fravigelser fra de stipulerede mængder, kan det resultere i, at entreprenøren ikke er bundet af sin oprindelige enhedspris. Dette gælder, hvis der er angivet for høje stipulerede mængder, jf. KFE 2015.75 VBA. Men det er tvivlsomt, om det også gælder, hvis de stipulerede mængder er angivet for lavt, jf. TBB 2019.179 VBA. Der ses endda også et eksempel i voldgiftspraksis, hvor for store mængder konkret medførte, at enhedspriserne blev anset for at udgøre en fast pris, jf. TBB 2012.583 VBA. Selvom de stipulerede mængder ikke er bindende, skal bygherren derfor stadig sikre, at mængderne er retvisende.

Endelig er voldgiftsretterne også tilbageholdende med at anerkende aftaler, der giver den ene part en berigelse, altså at en part modtager en ydelse uden selv at skulle præstere en modydelse. Det gælder fx mængderegulerede aftaler, der har til hensigt generelt at afskære entreprenøren fra ekstrabetaling ved mængdeforøgelser, jf. TBB 2016.823 VBA.

3 opmærksomhedspunkter, inden du indgår en mængdereguleret aftale

1. Er projektet detaljeret nok?
Som bygherre er det vigtigt, at du ved tilvalg af en mængdereguleret aftale sikrer, at projektet er detaljeret i et omfang, der gør et retvisende mængdeudtræk muligt. Hvis det ikke er tilfældet, skal du overveje, om projektet skal detaljeres yderligere, eller om dette er den rigtige aftaletype for projektet.

2. Er aftalen klar og tydelig?
Derefter skal du som bygherre sikre dig, at aftalen er formuleret klart og tydeligt. Er det tydeligt, at aftalen er en mængderegulerende aftale, der har til formål at verificere og fastlåse mængder? Er de stipulerede mængder i art og omfang opgjort retvisende? Og er metoden for entreprenørens mængdeverificering (datagrundlaget, målereglerne og verifikationsprocessen) beskrevet klart og tydeligt? Det vil generelt aldrig være tilstrækkeligt blot at skrive ”entreprenøren skal foretage en mængdeverificering”.

3. Er det hensigtsmæssigt at vælte både pris- og mængderisikoen over på entreprenøren?
Og endelig bør du som bygherre nøje overveje, om det for det konkrete projekt er hensigtsmæssigt at vælte både pris- og mængderisikoen over på entreprenøren, og derved fravige AB-systemet. Selvom det kan lyde fristende, så kan det påvirke projektet på uhensigtsmæssig vis: enten fordi entreprenøren i stedet beregner sig risikopræmier og formålet med den mængderegulerede aftaler forspildes. Eller fordi en ujævn risikofordeling fra start ofte skaber et dårligt samarbejdsklima mellem parterne.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte advokaterne Nicolaus Falk-Scheibel og Sofie Grubb Turley, der har skrevet denne artikel, hvis du har spørgsmål til mængderegulerede aftaler eller anden juridisk eller strategisk rådgivning inden for byggeri og anlæg.