Når brandstrategien går op i røg – hvem bærer ansvaret for brandkrav i totalentreprise?

Omkostninger og forsinkelser forbundet med opfyldelse af krav om f.eks. ekstra trappetårne, ekstra brandsektionering og sikring af brandvæsenets adgangsmuligheder til byggeriet er ofte omdrejningspunkt for uenigheder i totalentreprise. En brandstrategi skal derfor fastlægge, hvordan de brandsikkerhedsmæssige krav i BR18 opnås for det enkelte byggeri. Men hvem bærer ansvaret, når strategien går op i røg?

I denne artikel ser vi på, hvordan entrepriseretten betragter brandsikkerhedsmæssige krav som myndighedskrav, og derfor indledningsvist giver et oprids af, hvad der gælder på området. Artiklen giver gode råd og indblik i, hvad bygherre kan gøre for at undgå uenigheder med totalentreprenøren om krav til brandforhold og brandstrategi efter BR18.

Myndighedskrav i totalentreprise

Efter ABT 18 er det totalentreprenørens ansvar at udarbejde et projekt efter gældende brandsikkerhedsmæssige myndighedskrav, da totalentreprenøren i forlængelse af sin projekteringspligt skal opnå nødvendig myndighedsgodkendelse af projektet, jf. ABT 18 § 20, stk. 1, sammenholdt med ABT § 5, stk. 5. På den anden side bestemmer ABT 18 i § 4, stk. 2, at bygherren skal levere et udbudsmateriale i overensstemmelse med gældende lovkrav og byggegrund med nødvendig tilladelse til anvendelse af det aftalte byggeri.

Trods bygherrens forpligtelse til at levere et udbudsmateriale i overensstemmelse med gældende lovkrav følger det af totalentreprenørens projekteringspligt og forpligtelse til at opnå nødvendig godkendelse af projektet, at totalentreprenøren efter kontrahering skal sikre sig, at gældende myndighedskrav overholdes.

Overholder udbudsmaterialet ikke gældende myndighedskrav, og har totalentreprenøren ikke sikret sig dette efter kontrahering, kan totalentreprenøren være ansvarlig for omkostninger og forsinkelser forbundet hermed.

Efter kontrahering er totalentreprenøren forpligtet til at efterleve kravene i bygherres udbudsmateriale – hvis disse er mulige at efterleve – under overholdelse af gældende myndighedskrav på tilbudstidspunktet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at totalentreprenørens forpligtelse til at opfylde myndighedskrav ikke rækker længere end til opfyldelse af forudselige myndighedskrav, som totalentreprenøren kunne eller burde have taget i betragtning i projekteringen.

Hvis der er tale om manglende opfyldelse af uforudsigelige myndighedskrav, undgår totalentreprenøren som udgangspunkt et mangelsansvar, og det er derimod et spørgsmål om risiko, som er afgørende for, om bygherren eller totalentreprenøren skal bære omkostningerne til opfyldelse heraf.

Dette følger af kendelsen, KFE 1992.12 VBA, hvoraf det fremgår, at bygherren som udgangspunkt bærer risikoen for uforudsigelige myndighedskrav.

Uforudsigelige myndighedskrav

Vurderingen af, om brandsikkerhedsmæssige myndighedskrav er uforudsigelige, er konkret og tager afsæt i de gældende lovbestemmelser, bygningsreglementer, normer eller andre alment gældende forskrifter.

I den førnævnte kendelse, KFE 1992.12 VBA, vurderede Voldgiftsrettens forudsigeligheden af flere enkelte brandkrav fra myndighederne. Voldgiftsretten vurderede f.eks., at krav om trappehus i stedet for udvendig brandtrappe måtte anses for uforudsigeligt. Herudover vurderede voldgiftsretten, at det ikke var godtgjort, at krav om ændringer ved brandsektionsvægge var gået udover, hvad der fulgte af dagældende bygningsreglement, og derfor var kravene ikke uforudsigelige.

I en nyere kendelse, T:BB 2017.63 VBA, vurderede Voldgiftsretten, at samtlige brandsikkerhedsmæssige myndighedskrav til opnåelse af byggetilladelse, som blandt andet indebar opsættelse af flugtskilte, flugtdør og røgalarmanlæg, ikke var uforudsigelige for et butiksbyggeri som det pågældende.

Herudover har vi erfaret – i en utrykt hurtigafgørelse, O-197 – at Voldgiftsretten i vurderingen af, om totalentreprenør eller bygherre skal bære risikoen for uforudsigelige myndighedskrav, ligger vægt på, om totalentreprenøren udfordrer de krav, som brandmyndighederne stiller til det pågældende byggeri. Da totalentreprenøren var udelukket fra at udfordre brandmyndighedernes krav, fandt Voldgiftsretten, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at bygherre bærer risikoen for uforudsigelige myndighedskrav.

Brandstrategi og -krav

Reglerne i BR18 vedrørende brand er delt op i krav om brandforhold (BR18 kapitel 5) og krav til dokumentation af brandforhold (BR18 kapitel 29).

Kravene til brandforhold i kapitel 5 af BR18 (§§ 82-158) stiller blandt andet krav til sikring af byggeriets konstruktioner, evakueringsmuligheder, beredskabets mulighed for rednings- og slukningsarbejde samt brand- og røgspredning. Kravene er kendetegnet ved at være formuleret som krav til sikring af overordnede hensyn og varierer efter byggeriets risikoklasse og anvendelseskategori.

Brandstrategien skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvordan brandkravene opfyldes i det pågældende byggeri, ligesom den skal indeholde en indplacering af byggeriet i brandklasse 1-4 ud fra valg af dokumentationsmetode og byggeriets risikoklasse, jf. BR18 § 511. Dokumentationskravene varierer efter byggeriets brandklasse.

Opfyldelse af brandkravene i BR18 kan ske ved anvendelse af præ-accepterede løsninger, som er udarbejdet til brug for traditionelle byggerier som f.eks. etagebolig- og kontorbyggerier. Hvis derimod byggeriet er mere komplekst, således de præ-accepterede løsninger ikke kan anvendes i deres helhed, kan brandstrategien ikke alene ved henvisning til de præ-accepterede løsninger beskrive, hvordan brandkravene er opfyldt. I det tilfælde er det nødvendigt, at brandstrategien indeholder en mere udførlig beskrivelse af byggeriets brug, anvendelse og formålet med den valgte brandsikringsløsning.

Det følger heraf, at vurderingen af, om brandkravene til det enkelte byggeri er uforudsigelige, vanskeliggøres i takt med byggeriets kompleksitet.

Skab klarhed, så byggeriet ikke går op i flammer

I totalentreprise er en solid brandstrategi ikke bare en god idé, det er en nødvendighed.

Brandstrategien er afgørende dokumentation for byggeriets brandforhold, da ansøgning om byggetilladelse afhænger heraf, jf. BR18 § 10, stk. 2, nr. 4 – ligeledes er brandstrategien afgørende dokumentation til brug for færdigmelding af byggeriet som led i at opnå ibrugtagningstilladelse, jf. BR18 § 43, jf. § 40, stk. 2.

For at undgå risiko for forsinkelser og ekstra omkostninger bør bygherre dog tidligere end ved ansøgning om byggetilladelse have overvejet strategien for brandsikring af byggeriet, og bygherre bør sikre sig, at der løbende foretages tilpasninger af brandstrategien i overensstemmelse med eventuelle ændringer af byggeriet.

Som bygherre kan man med fordel have følgende for øje:

Overvej tidligt, hvilken brandstrategi der skal anlægges for byggeriet og indgå i dialog med relevante brandmyndigheder til afklaring heraf.

Præsentér totalentreprenøren for brandstrategien tidligt, f.eks. på projektmøder og i dialogen med brandmyndighederne, således totalentreprenøren opnår viden om, hvilke brandsikkerhedsmæssige myndighedskrav der skal opfyldes.

Udfordr brandmyndighedernes krav eller sørg for, at totalentreprenøren gives adgang til at udfordre myndighedernes brandkrav for at undgå at bære omkostningerne til opfyldelse heraf.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Marc Top Christensen, der har skrevet denne artikel, hvis du har spørgsmål til entrepriseretlige regler i forbindelse med brandstrategi og myndighedskrav mv.