SÅDAN KAN DU UNDGÅ KONFLIKTER, NÅR ENTREPRENØREN PROJEKTERER

Hos Molt Wengel mærker vi stor interesse for de nye aftalevilkår i byggebranchen. Den interesse bunder i, at vi i branchen aktivt skal tage stilling til vilkårene, og hvordan vi bedst bruger dem. Denne artikel handler om entreprenørprojektering.

Entreprenørprojektering er et emne, der altid har fyldt meget i byggesager, da det er et område, hvor mange kan komme i tvivl om ansvarsfordelingen mellem entreprenøren, bygherren og rådgiveren. Først vil jeg fortælle om de forpligtelser, som entreprenøren og rådgiveren har fået efter de nye regler. Bagefter giver jeg dig en række gode råd i forbindelse med aftaleindgåelsen forud for et byggeri.

Entreprenørprojektering i AB 18

Det er oftere og oftere entreprenøren, der står for enten hele eller dele af projekteringen af et byggeri. I dag udbydes meget få projekter på grundlag af et fuldt færdigt hovedprojekt. Det har medført et behov for at få fastlagt rammerne, når entreprenøren skal projektere. AB-udvalget har været opmærksomme på det behov i forbindelse med udarbejdelsen af det nye AB-system.

I AB 18 er der blandt andet kommet nye regler om entreprenørprojektering, hvor dele af arbejdet projekteres af entreprenøren, uden at entreprenøren udfører den væsentligste del af projekteringen, som vi kender det fra totalentreprise. Reglerne er udarbejdet, så de også kan bruges i tilfælde af, at parterne efterfølgende, for eksempel under udførelsen af byggeriet, indgår en aftale om entreprenørprojektering. Ved at stille krav til parterne om blandt andet granskning, egenkontrol og passende orientering i forbindelse med projekteringen er håbet, at vi vil se færre tvister og bedre samarbejde.

Forpligtelser for entreprenøren

Med AB 18 har vi altså fået et regelsæt, der gør entreprenørprojektering mere overskueligt. Til gengæld stiller AB 18 også en række krav til entreprenøren.

Udgangspunktet for entreprenørprojektering efter AB 18 er, at rådgiveren projekterer hele projektet, medmindre man har aftalt andet, eller at entreprenøren skal stå for dele af projektet i kraft af funktionsbeskrivelser i udbuddet. I ABR 18 er der også indarbejdet bestemmelser om delt projektering med henblik på, at rådgiverens og den projekterende entreprenørs ydelser og samarbejde afstemmes og koordineres.

Entreprenøren har også forpligtelser, blandt andet hvad angår grænsefladerne mellem entreprenørens eget projekt og resten af byggeriet. Her skal entreprenøren oplyse bygherren om projektets forbindelse med grænsefladerne i de øvrige dele af projektet. Derudover skal entreprenøren deltage i en tværfaglig granskning af det samlede projekt. Særligt den tværfaglige granskning giver rigtig god mening, da problemstillinger med grænseflader ofte giver anledning til en del tvister i praksis.

Entreprenøren skal ved sit projekteringsarbejde leve op til det, som AB-udvalget har valgt at kalde “god projekteringsskik”. Det betyder, at entreprenørens arbejde skal leve op til de gældende standarder på området. Endeligt indeholder AB 18 – i modsætning til AB 92 – et generelt krav om, at entreprenøren skal foretage kvalitetssikring, herunder eventuelt en granskning af sit eget projekt.

Aftalt projektering eller projekteringsforslag?

De nye AB-regler opstiller altså nogle rammer, som gør det mere klart, hvor ansvaret ligger, når en entreprenør projekterer hele eller dele af et byggeprojekt. De nye regler kan være med til at skabe tryghed og klarhed for byggeriets parter.

Det er ikke uset, at bygherren eller tekniske rådgivere efter en entreprenørs projekterings- eller ændringsforslag – hvis der bliver konstateret problemer som følge af entreprenørens forslag – mener, at entreprenøren helt eller delvist har overtaget projekteringsansvaret for de pågældende dele i projektet.

Den problemstilling har AB-udvalget forsøgt at løse ved at slå fast, at når en entreprenør fremsætter forslag, for eksempel i forbindelse med projektoptimering, indebærer det ikke et projekteringsansvar for entreprenøren. Forslaget skal kun betragtes som netop det: et forslag. ”En god idé, om man vil”, som AB-udvalget bemærker – og altså ikke en rådgivning om en bedre løsning og dermed en projektering. Det er vigtigt for dig at være opmærksom på, hvis du er enten bygherre eller entreprenør. Nu er det nemlig slået fast, at det er bygherren, der påtager sig risikoen, hvis han eller hun vælger at implementere entreprenørens fremsatte forslag.

Tænk entreprisen ind i rådgiverens ydelser

Ved entreprenørprojektering efter AB 18 opstår der som nævnt delt projektering. I ABR 18 får vi at vide, at ”[v]ed delt rådgivning skal bygherren udpege en projekteringsleder. Projekteringslederen repræsenterer bygherren over for de øvrige rådgivere og eventuelle projekterende entreprenører med hensyn til projekteringens tilrettelæggelse og udførelse”. Bygherren skal derfor udpege en projekteringsleder. Han eller hun kan med fordel tage stilling til, om, og i hvilket omfang, rådgiveren skal udføre projekteringsledelse.

Allerede når man indgår rådgiveraftalen, kan bygherren tage stilling til, hvilke krav han eller hun vil stille til projekteringslederen, når det kommer til entreprenørprojektering. Ved tilblivelsen af byggeprogrammet kan bygherren tage stilling til, i hvilket omfang udbud kan ske som funktionsudbud, herunder hvilke funktionsudbud der normalt kan tillades, og hvilke der ikke kan. Det vil have betydning for den efterfølgende indgåelse af entrepriseaftaler.

Det kan derfor være en god idé, at bygherren, allerede når parterne indgår rådgiveraftalen, vurderer, om projekteringsledelsen, også ved delt rådgivning, skal ligge hos rådgiveren. Projekteringslederens ydelser kan bygherren nemt definere i afkrydsningsskemaet fra Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab 18, som er tilpasset det reviderede AB-system.

Et sidste godt råd til bygherrer

Hvis du er bygherre, har jeg et sidste godt råd til dig, når du bruger entreprenørprojektering. Entreprenører har som udgangspunkt ikke en forsikring, der dækker mangelfuld projektering. Altså kan du som bygherre risikere, at entreprenøren ikke kan honorere et eventuelt erstatningskrav. Derfor vil jeg råde dig til at overveje de forsikringsmæssige dækninger og tænke dem ind i entrepriseaftalen. Det vil være gavnligt for dig økonomisk. Ligeså vigtigt vil det skabe klarhed mellem dig og entreprenøren.

Har du brug for hjælp til implementeringen af AB-systemet?

Med AB 18 har vi fået tydeligere regler for entreprenørprojektering, som gerne skulle skabe mere klarhed for byggeriets parter.

I Molt Wengel hjælper vi gerne med at håndtere særlige krav, der kunne være i forbindelse med, at du skal indgå en entrepriseaftale. Vi kan også hjælpe dig med at tænke entreprenørprojektering ind i dine emner og rådgive dig om emnet og entrepriseret generelt.

Kontakt os på info@mowe.dk eller +45 7022 4999 – og læs mere om os på vores  AB-side.