INDDRAGENDE BYGGERI PÅ DTU

En solskinsdag satte vi projektleder ved Campus Service på DTU, Rasmus Biener de Taeje, i stævne og bad ham fortælle om det projekt, han som bygherre havde igangsat og gennemført med Marianne Bjørnkjær Nielsen fra Molt Wengel som sin juridiske rådgiver.

DTU har i mange år arbejdet tæt sammen med Molt Wengel, hvor Mariannes kollega Anders Jost Buch flere gange har bistået DTU med at udbyde og gennemføre større byggeprojekter under konceptet Integreret Byggeri.

Denne gang var projektet langt mindre, og Rasmus udfordrede Marianne på at gennemføre en ‘skrabet udgave’ af konceptet for Integreret Byggeri. Projektet blev dermed gennemført som et ‘Inddragende Byggeri’. 

Rasmus stod over for et mindre projekt med tre laboratorier og et nyt ventilationsanlæg, der skulle opføres på kort tid – samtidig med at bygningen fortsat var i drift. Dén udfordring kaldte på et effektivt byggeprojekt – med en kort tidsramme; men stadig i ordentlig kvalitet. Marianne blev bedt om at se på processen fra Integreret Byggeri og skrælle alt, hvad der kunne undværes af processen fra, så kun de helt essentielle dele af konceptet var tilbage.

Fælles rammer fra start styrker bygbarhed

Tidlig inddragelse af entreprenøren i projekteringsfasen er en af de centrale dele ved både Inddragende Byggeri og Integreret Byggeri. Det var derfor også en vigtig del af det samarbejde, der på få uger blev skabt for det nye byggeprojekt på DTU. Hermed var alle parter med til at skabe projektet og dele central viden for det kommende projekt – helt fra den spæde begyndelse.

Rasmus fortæller om teamfokus i Inddragende Byggeri:

”Det kræver, man investerer i det. Du skal starte med at anerkende, at du skal samle et team, der skal bygge det her projekt. Samler man et team, der fungerer godt, vil man kunne bringe hinandens kompetencer i spil og dermed bl.a. mindske antallet af misforståelser, der ender i ekstrakrav, undgå uforudsete ændringer, sikre budgettet og samtidig tidsoptimere – det vil sige komme i mål inden for tiden med bedst kvalitet til budgettet”.

Af samme grund besluttede teamet at holde en ‘ryste-sammen-dag’, hvor de sikrede sig, at alle parter i projektet mødtes. Derudover stillede Rasmus et krav om, at alle fra teamet sad samlet på et projektkontor i flere dage igennem hele forløbet for at sikre det fælles fundament af viden.

Projektet byggede på, at alle parter havde en fælles retning og vidensdeling, samt at alle tog et fælles ansvar for projektet. Dette fundament mindskede risikoen for konflikter og var med til at sikre ærlighed om tidsplan og budget. Samtidig gav det parterne et incitament til at bidrage – og som Rasmus udtrykker det:

”Jeg vil som bygherre helst have et budget og tidsplan, alle parter i projektet tror på fra start”.

”Fordi vi havde entreprenøren med så tidligt, var vi fx enige om, hvor der var plads til ventilationsrør. Vi gik simpelthen hånd i hånd rundt og målte op, om der reelt var plads til de ting, vi ønskede”,

beskriver Rasmus og forklarer videre om det fælles ansvar, der skabte gennemsigtighed omkring muligheder og risici i projektet:

”Det handler ganske enkelt om at være åben og ærlig om en risiko, når det kommer til at undgå konflikter og skred i tidsplaner. Vi bliver klogere sammen – fx i forhold til leveringstid på komponenter. Men det kan også være en form for fælles forvirringstid, hvor vi inden for den fælles spilleplade, sammen undersøger, hvad vi gerne vil og kan opnå”.

Med tidlig inddragelse af hovedentreprenøren og dennes underentreprenører bliver der skabt et fælles overblik over, hvem der kan løbe med hvilke opgaver, hvem der står med hvilke risici – og hvilke udfordringer der generelt er i projektet. Det giver en fælles forståelse af, hvordan man bedst kommer i mål.

 

Rasmus fortæller:

”Normalt laver man meget papir på et projekt. Ved dette projekt lavede vi kun lige netop dét, der skulle til for at kunne bygge”

For i projekteringsfasen blev der også skåret helt ind til benet: Fra første møde med DTU’s rammeaftalerådgiver, der fandt sted kun ganske få uger før, teamet gik på sommerferie, til der stod tre færdige laboratorier og et ventilationsanlæg, gik der kun knap 7 måneder.

Det var således muligt med et Inddragende Byggeri at samle alle de vigtige kompetencer helt fra start, sikre at entreprenøren blev involveret tidligt, og løbende evaluere og mindske papirarbejdet, mens både tidsplan og budget blev holdt, og konflikter blev undgået.

Vil du vide mere om koncepterne?

Molt Wengel har bl.a. med projektet fra DTU en helt klar struktur for arbejdet med både Integreret Byggeri for større byggeprojekter og for Inddragende Byggeri for de mindre projekter. I koncepterne ligger ramme, strategi og dokumenter helt klar og er med til at sikre det bedste udgangspunkt for et succesprojekt.

Kontakt Marianne på tlf. 31 46 97 37 eller mail mbn@mowe.dk for en uforpligtende dialog om mulighederne i netop dit byggeprojekt.