Det var tilfældigt, at Rikke faldt over entrepriseretten, men ikke tilfældigt, at hun trives i den. For hende er entrepriseret den perfekte kombination af jura og praktik.

Da Rikke begyndte på jurauddannelsen, var hun ligesom mange andre overbevist om, at hun skulle arbejde for Anklagemyndigheden. Det ændrede sig, da hun stødte på entrepriseret. Hun faldt for kombinationen af jura og store kontrakter på den ene side og praktisk og byggeteknisk kompleksitet på den anden.

Besøg på byggepladsen
Som tidligere stud.jur. hos Molt Wengel har Rikke allerede en hel del erfaring med entrepriseret og udbudsret. Hun arbejder med større byggesager, strategisk rådgivning og kontraktgennemgang, som er en blanding af praktik, struktur og jura. Det passer nemlig Rikke ganske godt, når dagen veksler mellem juridisk administrativt arbejde og dialog med kunder eller besøg på byggepladsen.

Du kan, hvad du vil
Rikke går dedikeret og målrettet til alle opgaver. Hun har bl.a. været tovholder på og bidraget til vores AB 18-bog på knap 1.000 sider, selvom hun ved projektets opstart ikke kendte meget til materialet. Læringskurven var stejl, og fagligheden høj – ligesom den er i alle opgaver, Rikke kaster sig over. For som Rikkes gamle balletlærers sagde, så kan du, hvad du vil, hvis bare du er villig til at arbejde for det.

”Tag udfordringer som en mulighed for at lære – fremfor en forventning om nederlag.”