Når du som dansk aktør udfører byggeprojekter i Tyskland, vil du opleve markante forskelle i de kulturelle og lovgivningsmæssige rammer samt væsentlige forskelle i entrepriseret og -praksis.
Forskellene nævnt ovenfor kan have afgørende betydning for dit projekts succes og især for, hvordan en aftale håndhæves.
Entreprenørens indledende beregning skal være korrekt
På ét punkt bør især danske entreprenører være opmærksomme på en væsentlig forskel, nemlig i tilfælde af ændringer.
Hvor udgangspunktet efter dansk ret er, at entreprenøren fastsætter prisen, er tysk ret baseret på “urkalkulation”, hvilket betyder entreprenørens indledende beregning. Hvis entreprenøren er kommet med en pris, der er (for) lav, er det den pris, entreprenøren modtager for eventuelle ændringsarbejder. Det gælder også, selvom prisen ligger under markedsprisen, og entreprenøren åbenbart taber penge ved at udføre arbejdet.
Du skal passe på med at anvende de samme vilkår
I henhold til tysk lovgivning kan en kontrakt betragtes som en standardkontrakt, hvis den nøjagtige ordlyd er blevet genbrugt bare én gang. Konsekvensen af en standardbestemmelse er en øget risiko for, at “standard” kontraktvilkår, der afviger fra misligholdelseslovgivningen og almindelig praksis, vil blive betragtet som ugyldige eller fortolket snævert. Du skal derfor være meget opmærksom, når du anvender standardvilkår i din kontrakt.
Konventionalbod er svær at blive enige om, men nem at håndhæve
Reglerne for konventionalbod varierer fra område til område, og disse vilkår skal generelt “lokaliseres”.
I Tyskland er der strenge krav for enighed om konventionalbod, herunder krav om et max på den aftalte bod. På den anden side kan danske aktører blive overraskede over, at krav om varsel og håndhævelse af gyldigt aftalt konventionalbod er langt mindre strenge, da boden kan varsles ved aflevering (i afleveringsprotokollen). Du kan således ikke forvente, at der ikke skal betales konventionalbod, blot fordi der ikke er givet varsel i nær forlængelse af forsinkelsen.