Det er ikke altid nemt som entreprenør at vælge den rigtige underentreprenør til at udføre en eller flere dele af en entreprise. At få bygherrens efterfølgende godkendelse og sikre en balanceret risikofordeling i underentreprisekontrakten kan være endnu sværere.

Begrænsninger i aftalen

Som regel vil total- og hovedentreprenører, der driver virksomhed på tværs af landegrænser, lade bestemte dele af deres arbejde udføre i underentreprise. Årsagerne til dette kan variere, men vil eksempelvis være fordi, at de pågældende arbejder kræver en særlig viden begrænset til visse underentreprenører, eller fordi lokale underentreprenører kan være i stand til at udføre nogle af arbejderne til en lav pris.

Selvom bygherren og entreprenøren kan have sammenfaldende interesser i at vælge underentreprenører, der er i stand til at udføre en arbejdet inden for den forventede tid, kvalitet og pris, ser vi ofte, at entreprenører er forpligtet til at indhente bygherrens forhåndsgodkendelse, før de indgår en aftale med en underentreprenør – eller ved senere udskiftning heraf.

I nogle tilfælde kan entreprenøren allerede have givet en udtømmende liste over de forventede underentreprenører, inden kontrakten underskrives som en del af udbudsprocessen. Dette giver parterne mulighed for tidligt at overveje valget af underentreprenører og afklare eventuelle spørgsmål.

Ofte kan det dog være, at entreprenøren først vælger (og efterfølgende erstatter) underentreprenørerne efter at have underskrevet kontrakten med bygherren. Hvis bygherren imidlertid nægter at godkende en eller flere af underentreprenørerne, kan der opstå tvister og spørgsmål som fx:

  • Er indsigelserne fra bygherren sagligt begrundet eller vilkårlige?
  • Hvilken part vil være ansvarlig for en eventuel forsinkelse/standsning af arbejdet, hvis parterne ikke kan blive enige om en underentreprenør?
  • Hvordan løser parterne effektivt en uenighed?

En klar, hurtig og kortfattet tvistløsningsmodel vil være af afgørende betydning.

Udformningen af underentreprisekontrakten

Når underentreprenøren er valgt, opstår spørgsmålet om risikofordeling, da entreprenøren vil hæfte over for bygherren for underentreprenørens fejl og forsinkelser.

Selvom det kan være fristende blot at kopiere vilkår fra hovedkontrakten ind i underentreprisekontrakten ved en simpel henvisning hertil i underentreprisekontrakten, er det måske ikke altid den bedste strategi.

Henvisninger til vilkårene i hovedkontrakten i stedet for eksplicit at udforme underentreprisekontraktens bestemmelser kan resultere i fortolkningsproblemer og usikkerhed om, hvorvidt nogle af bestemmelserne er vedtaget mellem entreprenøren og underentreprenøren.

I en kendelse afsagt af Voldgiftsretten (VBA) den 18. september 2019 fandt Voldgiftsretten, at hovedentreprenøren ikke kunne påberåbe sig en formulering udbudsbrevet om, at tilbuddet fra underentreprenøren skulle “(…) være givet under samme konditioner, som vi har over for bygherre” til støtte for et krav om dagbod, da denne formulering ikke tilstrækkelig klar. Som følge heraf var hovedentreprenøren afskåret fra at kræve dagbod.

Et eksempel på, at man som entreprenører ikke altid kan nøjes med at udforme ”back-to-back”-vilkår, kan ses i engelsk ret. Pay-when-paid-klausuler (som specificerer, at en underentreprenør kun er berettiget til at modtage betaling, når entreprenøren er betalt) kan falde indunder den såkaldte ”1996 Housing Grants, Construction and Regeneration Act”, som gør bestemmelsen ugyldig.

Har du brug hjælp til at undgå faldgruberne?

Som det fremgår, kan det kræve omhyggelige overvejelser, når man skal overføre centrale bestemmelser fra hovedkontrakten ned i underentreprisekontrakten og man kan nemt ”falde” på vejen.

Tag endelig fat i Steffen Hebsgaard Muff, hvis du vil høre mere, om hvad man bør undgå og overveje, når du indgår aftaler med underentreprenører.