Interaktion mellem mennesker er omdrejningspunkt i Celias arbejde. Hun hjælper nye kollegaer godt ombord og sørger for at sende andre godt afsted – og bidrager til at skabe et sundt arbejdsmiljø og en god kultur derimellem.

Mødet mellem mennesker

Celia kan lide at beskæftige sig med mødet mellem mennesker. Det gælder fx i en rekrutteringsproces, hvor hun møder den enkelte med den bagage og de behov, vedkommende kommer med, og ser på, hvordan de kan gå op med organisationen og det team, som søger ny kollega. Det gode match er i Celias øjne defineret ved, at alle parter er tilfredse og ikke føler, at de går på kompromis med deres behov og drømme. For hun vil ikke have folk til at passe ind i bokse – men vil finde den form, der passer alle bedst.

 

God stemning i det jyske

Celia har base i Aarhus og er en vigtig brik i at få vores kultur til at blomstre på tværs af landet. Uanset om det handler om indretning, forplejning eller arbejdsmetoder er det Celia, der sørger for, at medarbejderne på Kannikegade føler sig lige så meget som en del af Molt Wengel som dem på Dampfærgevej – og at vores gæster får den samme gode oplevelse.

 

Fagfokus

  • Medarbejderrelationer
  • On- og offboarding-processer
  • Vedligeholdelse og optimering af medarbejderdata

”Jeg har ikke et fastsat mål om, hvor jeg vil være om fem eller ti år. For mig er det ikke endestationen, men udviklingen og alle de mange stop undervejs, der er spændende i arbejdslivet”