Betina arbejder især med private bygherrer og totalentreprenører. Betinas kunder kan forvente både ærlig og udfordrende rådgivning i insisteren på at skabe værdi undervejs i byggeprocessen.

Entrepriseret handler også om mennesker

Ifølge Betina er kendskabet til entreprisereglerne en forudsætning, mens den store udfordring er at navigere i det komplekse spændingsfelt mellem teknik, menneskelig adfærd og jura. Kan du det, skaber det værdi for kunderne – og derfor kan du kun være en god entrepriseadvokat, hvis du også interesserer dig for de menneskelige relationer og teknikken bag et byggeri. Det er kompliceret i praksis, men det er netop det, der fænger Betina.

Betina har som advokat en veludviklet retfærdighedsfølelse. Den til trods elsker hun entrepriseretten – fordi den ikke er sort-hvid.

Sparringspartner i byggeprocessen

Betina foretrækker at blive inddraget som sparringspartner undervejs i byggeprocessen, så hun kan være proaktiv på gode løsninger. For Betina insisterer på at give rådgivning, der skaber reel værdi for kunden. Hun gør en dyd ud af at være ærlig om eventuelle ømme punkter i en kundes sag, og hun arbejder på at håndtere dem bedst muligt. I nogle tilfælde handler det om at turde udfordre kunderne, hvis Betina tror, de har brug for en anden ydelse end den, de umiddelbart efterspørger.

 

Fagfokus

”Jeg drømmer om, at alle parter i byggeriet bliver bistået af en god og løsningsorienteret advokat. Så kan vi finde gode, pragmatiske løsninger undervejs – og på den måde minimere det store antal af voldgiftssager”