Andreas læste jura for at blive diplomat. Sådan blev det ikke.

Først i sit første studiejob på et advokatkontor, tænkte Andreas, at det med at blive advokat måske alligevel var noget for ham. Den dybdegående faglighed i juridisk nørderi lokkede – sammen med det at kunne hjælpe andre.

En jordnær følelse

Andreas er vild med obligationsret: aftaleforholdende mellem to parter og deres forpligtelser. Det får han i entrepriseretten – tilsat et håndgribeligt produkt. For som entrepriseadvokat hjælper han nogle med at bygge bygninger, andre bevæger sig rundt i hver dag. En jordnær fornemmelse af at kunne se resultatet af processen og dermed ikke kun være en del af et advokatselskab, men af byggebranchen.

Forkærlighed for tvister

Aftaleforhold kan som bekendt skabe spændinger, og det felt nyder Andreas at navigere i. Han kan lide at arbejde med tvister og betragter i en vis grad også sig selv som procesadvokat. Tvister betyder optrukne fronter, og Andreas kan lide de store krav til forhandling og interessevaretagelse, som det medfører.

Selvom der ofte er fart over feltet, går Andreas aldrig på kompromis, når det kommer til tillid og faglighed. Det er vigtigt for ham at kunne se processen i sin helhed og kunne komme med indspark – også når det betyder ærlige snakke med kunden.

”Som advokater kæmper vi hårdt for vores kunders sager. Får min kunde medhold, og modparten samtidig føler sig behandlet med respekt, så har jeg gjort mit arbejde godt.”