I sit arbejde som People Coordinator er det vigtigt for Ruddi at skabe menneskelige forbindelser. Det gør han gennem meningsfulde relationer, der sikre en god oplevelse for alle fra første kontakt til første arbejdsdag.

Ruddi arbejder med en bred vifte af HR-driftsopgaver, hvor han understøtter både systemer og mennesker i hverdagen. Han sikrer blandt andet, at vores HR-systemet er opdateret og fungerer som et effektivt redskab for hele organisationen. Med en struktureret tilgang og blik for detaljen løser han opgaver, der skaber værdi for kollegerne i Molt Wengel – både i det daglige og i de større processer.

Relationer, rekruttering og kultur

Ruddi har særlig ekspertise inden for rekruttering, hvor han driver hele processen fra start til slut. Han bruger personligheds- og adfærdsanalyser som PTL og Insights til at forstå kandidaternes styrker og potentiale – og til at sammensætte teams, der trives. Med en oprigtig interesse for mennesker og deres motivation arbejder han for at skabe en kultur, hvor forskelligheder bliver en styrke, og hvor alle får mulighed for at udvikle sig.

Han motiveres af at skabe rammer, hvor både medarbejdere og teams lykkes, og han har et skarpt blik for, hvordan organisationskultur og samarbejde påvirker trivsel og performance.

“Jeg brænder for at skabe stærke relationer og sikre, at alle føler sig godt modtaget – fra første kontakt til første arbejdsdag.”